Det berømte sidste kast gav denne flotte måler på 11,6 kilo med en længde på 108 centimeter til Michael Rasmussen på rød pirk.10-09-2012 – DEN 27. AUGUST kl. 3:00 kørte Michael Rasmussen fra Fårup og sin nabo, Arne søgård, mod Hanstholm for at fiske fra Arnes småbåd. Vejret var ikke for godt, men da de kom til Hanstholm havn var vejret blevet en del bedre.

– Så vi besluttede at sejle ud på Det Gule Rev. Da vi kom derud, var vejret rigtig fint – ingen bølger og næsten ingen strøm. Vi smed da snøren i og begyndte at fiske. Der gik ikke mange sekunder før Arne havde bid og kort efter, fik jeg også bid. Det var torsk på 1,9 og 2,7 kilo. Sådan gik fiskeriet i noget tid med en masse småtorsk, som kom op, fortæller Michael.

– Vi besluttede at tage et sidste kast og så sejle ind. Arne fangede ingenting, men jeg fik noget på. Det virkede som om, det var bundbid, men jeg kunne trække det op, men det lavede også udløb. Efter ca. 14 minutter havde jeg den næsten oppe og kunne se noget stort komme op mod over fladen. Da vi fik den op i båden var det en flot torsk på 11,6 kilo, slutter Michael.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This