Først blev det til den første guldørred til Torben Christensen, efterfulgt af en regnbueørred på 2,0 kilo.

19-07-2012 – DEN 16. JULI blev der ladet op til noget fiskeri efter en strøgtur. Det fortæller Torben Christensen fra Sunds. Der blev indløst et to-timers fiskekort til Teglsøen i Tarm.

De første 45 minutter skete der ikke det store, hvorefter han spottede en lille flok guldørreder, som han kastede sin spinner ud til. De fik færten af den – ja, faktisk kunne flokken ikke blive enig – men én af dem kom på krogen, til stor fornøjelse for Torben, idet det var hans første guldørred.

Han fortsatte, men fiskene var ikke i stødet. Der måtte agnskifte til – og igen lykkedes det ham at få hug. Og denne gang med lidt mere flex på klingen – op kom en regnbueørred på 2,0 kilo.

Alt i alt en god dag, fortæller han.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This