Tommy Kinnerups gedde her blev fanget på en 25 centimeter lang 4Play wobbler lige inden fredningen. Nu er der kun lidt over to uger til geddesæsonen starter påny, så det er bare med at få gjort geddegrejet klar.

14.04.10 – GEDDEFISKERIET har mildest talt været sløjt mange steder frem mod fredningen. Vandet har været koldt, og fiskene har været vanskelige at lokalisere. Det er derfor med stor spænding at vi går 1.maj og starten på geddesæsonen 2010 i møde. For lige at øge spændingen yderligere får I lige en lille fangstrapport fra Tommy Kinnerup, som var én af de heldige, der oplevede noget godt fiskeri inden fredningen trådte i kraft. Han fiskede fra hans flydering, og det lykkedes ham at lande en rigtig god håndfuld gedder med den største på hele 11 kilo. De flotte fisk blev fanget på en 25 centimeter lang 4Play wobler i faven Dirty Roach.

Det har været en lang vinter og et koldt forår, så det bliver spændende at se, hvad det får af betydning for premierefiskeriet. Men se bare at få gjort geddegrejerne klar til sæsonpremieren, og husk nu særfredningen i brakvand. Ellers er der kun til overs at ønske jer alle god fornøjelse og knæk og bræk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This