Her er det godt nok en steelhead som Flemming står med – men det kunne lige så godt være en fadøl. Ja, ny trend i Alaska er øl på vandet fra mikrobryggerier leveret direkte fra Driftboats.

Her er det Alaskan Summer Ale på fad.16.6.2011 – PÅ SIN ÅRLIGE steelheadtur dette forår til Situk River i Alaska stiftede Fisk & Fris skribent, Flemming Birger Larsen, bekendtskab til en ny trend blandt de lokale sportsfiskere. Selvom campen er meget primitiv er det helt normalt at blive inviteret på en øl, men i år havde de højnet niveauet for udskænkning betydeligt.

Midt i teltcampen stod et mini-fadølsanlæg, og her blev Flemming og hans fiskekammerater inviteret på et glas velskænket Alaskan Summer Ale. Senere på ugen mødte Flemming en driftboat et stykke nede af floden. I bådens front stod også et mini-fadølsanlæg. Denne gang var det et lokalt microbryggeri ved navnet Moose Tooth, der var i hanen. Også her bliver der udskænket fadøl til de tørstige danskere. Men det hele er ikke øl – Flemming fik også 25 flotte steelhead på land. Der er ingen tvivl det er guds eget land!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This