Marc Hansens første gedde over 10 kilo – er en klar forbedring af sin personlige rekord fra marts på 9,6 kilo med sine 11,0 kilo.22-05-2012 – EFTER FLEREspændende og gode fangstrapporter med Marc Hansen fra Karup som afsender, kommer han her med endnu en. Weekenden den 12.-13. maj var sat af til gedderne.

Lørdag var vejret så fint at Marc og makkeren Rasmus Dølby Troelsen endelig kunne komme ud på åben sø. Det gav et par fine fisk omkring 6-7 kilo og rigtig gode fights.

Søndag stod den endnu en gang på eftermiddags fiskeri, hvor de dørgede med Butch woblere og alien eels.

– Kort tid efter vi er begyndt, får jeg et rigtig godt hug på min ål. Damen i den anden ende er så hidsig, at jeg knap kan få stangen ud af holderen, men det lykkedes dog. Hun giver ikke op lige med det samme, og jeg må stramme stjernebremsen alt hvad jeg kan, men det holder ikke madammen tilbage fra at hive flere meter line af, fortæller Marc og fortsætter.

– Efter en fantastisk fight på 10-15 min får jeg hende ind til bådsiden og kan hurtigt se, at hun er i fornem form for en majgedde. Jeg får hende håndlandet og lagt ned på afkrogningsmåtten, og den viser fornemme 110 centimeter, og bagefter over i vejeslyngen, og vægten siger 11 dejlige kilo, slutter Marc.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This