Denne flotte havørred på 48 centimeter med en konditionsfaktor på 1,37 tog Tobias Venø Holland på fluen i Mariager fjord.

03-07-2012 – MIDT I JUNI var der en ekstra fridag, som skulle omsættes til noget fiskeri. Sådan indleder Tobias Venø Holland fra Aalborg sin beretning til Fisk og Fri.

Makkeren Brian havde inviteret et smut i Sønderup Å, som også gav mulighed for at kigge forbi Mariager fjord, hvis fiskene ikke var til at få i tale. Og de var ikke til at få kontakt med, hvorefter turen gik til fjorden.

Allerede da de ankommer til pladsen, kan de se, at der er ørreder tæt ved land. Men helt nemt var det ikke, idet der skulle gå tre timer før, der skete noget, på trods af livlig aktivitet i vandet omkring dem.

– Jeg var ved at miste modet, da jeg tit har oplevet dette scenarie. Og så får jeg et rigtigt godt hug, og fisken sidder der. Jeg kan mærke, at jeg er noget nervøs, da jeg aldrig før har fanget en målsørred i Mariager fjord. Fisken kommer heldigvis i nettet, og med 48 centimeter og en konditionsfaktor på 1,37, var det en rigtig god debut, fortæller Tobias.

Fisken er tilmeldt Fisk og Fri’s Fly Only-konkurrence.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This