Rasmus Hansen med en 13 kilos farvet hanlaks fanget på enhåndsflue sidst på sæsonen i en Nordsvensk lakseelv. En super flot og imponerende fisk, men en så farvet laks som denne er ikke noget værd som spisefisk efter Rasmus mening og den blev derfor genudsat efter et par hurtige trofæbilleder. DEBATTEN OM FARVEDE FISK, er en varm kartoffel og Fisk & Fri tager hul på diskussionen i februar bladet. Her kommer lystfiskeren Jesper Fohrmann, biologen Finn Sivebæk og Verner W. Hansen fra DSF med deres syn på genudsætning og hjemtagning af farvede ørreder og laks samt nedgængere.
Her på www.fiskogfri.dk får du Rasmus Hansens syn på sagen. Hvis du vil se de andres mening må du have fingrene i det nyeste Fisk & Fri.
Se mere om indholdet i februar bladet her.
RASMUS HANSEN: Som udgangspunkt debatten efter min mening et spørgsmål om, hvorvidt man vil spise sin fangst. Der er ikke meget trofæ eller god madfisk over en slatten nedgænger, men hvert forår hører og ser man jo folk prale med deres store fisk, som oftest viser sig at være nedgængere. Jeg har aldrig rigtig regnet dem med i fangsten. Mange mener, at det skulle være bedre at tage en nedgænger, da den jo har gydt, men det er jeg ikke enig i. Jeg mener man bør se havørredens liv som en ubrudt cyklus, forstået på den måde, at uanset hvornår fisken fanges, er den jo på vej mod at gyde næste gang. En hjemtaget blank fisk mangler jo i gydningen på et senere tidspunkt, ligesom en nedgænger har en chance for at blive blank igen og derved gyde på ny. En stor blankfisk har sandsynligvis også været nedgænger en eller flere gange i løbet af sit liv. Så vil nogle nok mene, at jeg ikke burde fiske overhovedet, men jeg har taget et valg omkring, hvad jeg vil være bekendt at slå ihjel og tage med hjem, og hvad jeg betragter som en god spisefisk. Er det et problem at der tages nedfaldsfisk med hjem? Mange ørreder fra sjællandske vandløb kan alligevel ikke gyde og mange fisk vil alligevel dø?
Det er egentligt ligegyldigt, hvornår man river en fisk ud af sin livscyklus, og en generel fredning af farvede fisk året rundt giver efter min opfattelse ingen mening. En blankfisk bliver også farvet og en farvet fisk bliver også blank igen. Det er efter min mening mere et spørgsmål om personlig præference, samt hvad man har af krav til sig selv og sit eget fiskeri. Hvis fisken fanges nær eller i et vandløb med en begrænset opgang af selvreproducerende fisk som fx mange af de sjællandske åer, kan en fredning være meget vigtig. Hvis det skulle være nødvendigt at frede alle fisk i og omkring et følsomt vandløb i en periode er det ok for mig. De fisk der er kommet op i vandløbet er der jo for at gyde. I mine unge dage har jeg engang nakket en trekilos blank nedgænger. Den var spejlblank men da den først lå død på stranden, kunne jeg godt se, at der var noget galt. Den var tynd i forhold til længden og havde sorte pigmenter under bugen. Den var helt hvid, vandet og løs i kødet samt smagte dårligt. Efter den oplevelse har jeg aldrig taget en nedgænger. Nogle vil mene, at en nedgænger kan være en god spisefisk, og jeg har da set nedfaldsfisk, som var røde i kødet. Men jeg tager ikke chancen, for man ved jo ikke, om den er værd at spise, før det er for sent.
Så længe fisken er fanget indenfor lovens rammer, må det være op til den enkelte, hvad man vil gøre med sin fangst. Når dette er sagt, så ønsker jeg ikke selv at tage nedgængere og stærkt farvede fisk med hjem. Men det er ikke fordi jeg mener det har nogen betydning for bestanden. Men det må være op til folk selv at afgøre om, hvad de vil udsætte sig selv for ved middagsbordet.
Hvad farvede angår fisk, syntes jeg nogle bliver for hysteriske og mener, at enhver farvet fisk skal sættes ud igen, uanset hvor lidt farvet den er. Oppe i åerne fiskes der samtidig på livet løs og nakkes mængder af mere eller mindre farvede fisk. Jeg vil helst have en blankfisk, men en letfarvet fisk har jeg ingen skrupler med at nakke. En meget farvet fisk slipper jeg altid ud igen, fordi den oftest er af ringere kvalitet som spisefisk, slutter Rasmus.
Hvad mener du?
