Dette danske hold lystfiskere måtte grueligt meget igennem før det lykkedes dem at få lidt fisk. Men da de endelig fik hul på bylden, blev det til nogle særdeles mindeværdige fangster. Blandt andet denne 125 kilos stør fra Fraser River. 18.11.09 – DANSKE THOMAS EIERMANN og et par kammerater var taget den lange vej til British Columbia blot for at konstatere, at der ingen fisk var i floderne. Hvorfor det forholdte sig sådan, var der mange forskellige bud på, men det gjorde hverken fra eller til i forhold til fangsterne.

Efter flere dages frugtesløst fiskeri, besluttede de sig for at købe en dags guidet fiskeri efter stør på Fraser River, og det skulle blive redningen på turen – dog ikke uden visse hindringer. Danskerne nåede at tilbringe tre timer på vandet og fik lige akkurat døbt sig selv fiaskofisker.dk, da der endelig skete noget. Og så gik det heldigvis stærkt. På lakserogn og halvrådne laksestykker lykkedes det danskerne at fange hele 10 stør, og heraf var den største hele 125 kilo tung. Så løsnede de ellers så stivnede smil pludselig op igen.

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This