Som du kunne læse for et par dage siden, har Jesper Fohrmann (på billedet) og hans kammerat Hotho Vestergaard været fire dage på Sveriges største sø – Vänern – for at fiske efter søørred. På turen trollede de sig til i alt 15 flotte søørred over 60 centimeter med den største på 6,5 kilo, som du ser ovenfor. – Fisken huggede 10 meter nede 30 meter bag båden med en Dipsy Diver fisket med en 5” Apex i farven glow/frogskin med sorte prikker. Samtlige fisk taget på turen var udsatte opdrætsfisk. Uden disse ville der reelt set ikke være noget trolligfiskeri efter søørred her. De to gutter fiskede med Sunnan Å Hamn som udgangspunkt.
I går blev der landet en del andre flotte fisk – blandt andet en laks på 11,9 kilo. Og så var der lige den geddebåd, som fik 20 gedder op til over ti kilo + en søørred på 8 kilo som bonus. Så var dagen ligesom reddet…
Vi kommer med endnu en vild fisk fra Vänern senere i dag!