I den forgangene uge har man i engelske Weymouth igen afholdt den prestigefyldte havfiskekonkurrence WIBAC. Normalt deltager hele den europæiske havfiskeelite, men i år var det primært engelske og skotske havfiskeeksperter, der deltog pga Covid-19. Fra Danmark deltog bl.a. Martin Hubert og Michael Lorenzen, hvor de som hold høstede en samlet 1. plads. Individuelt blev Martin og Michael hhv nr. 1 og 3, så man må sige, at de to danskere vandt en yderst overbevisende sejr. Martin, der til daglig er skipper på Spar Lystfiskeris kutter Fyrholm var også med i 2018, hvor han ligeledes blev nr. 1 individuelt. Han er i øvrigt den eneste overseas deltager nogensinde, der har vundet konkurrencen – og så to gange!

Konkurrencens største havål – eller conger, som den også kaldes, blev landet af Michael, og den vejede 58 lbs. Herudover var det et yderst blandet fiskeri, der stillede store krav til alsidighed. Blandt fangsterne var ud over conger også rokker, småhajer, gylter og hvarrer.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri blev individuel vinder af WIBAC 2021

Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri blev individuel vinder af WIBAC 2021 – her med en red band fish.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This