Det er ved at være de tider, hvor mange danske laksefiskere drager til Norge for at opleve de lange sommerdage og lyser sommernætter i fjeldene. Andreas Lyngø og Torben Smedegaard er nogle af dem, der allerede er kommet afsted – og som allerede har haft flex på klingen

– Efter nogle fantastiske dage ved smukke Todalshytten ved Toåa valgte vi pga lige rigeligt med smeltevand at tage den 2,5 timer lange køretur til øvre Gaula på Frostfly/Singsås valdet, hvor forholdene var lovene. – Vi blev i den grad belønnet med to flotte laks på 8,1 kg 98 cm til Torben og 9,0 kg samt 101 cm til Andreas, fortæller de. Andreas store fisk blev landet sikkert i nettet af Torben efter en 20 minutter lang fight. – Føj for satan, hvor var jeg nervøs, siger Andreas. Torben fik filmet hele fighten, som kommer ud på YouTube en gang hen over sommeren. Begge fisk blev taget på en sort/gul FC-kondomspinner.

Er du selv i Norge for at fiske laks, hører vi meget gerne om dine bedrifter her på fiskogfri.dk. Du kan skrive til os på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Subbook

 

Torben Smedegard med sin smukke 98 centimeters laks. Ovenfor ser du Andreas med sin 101 cm fisk.

Torben Smedegard med sin smukke 98 centimeters laks. Ovenfor ser du Andreas med sin 101 cm fisk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This