– Jeg havde kun et hug hele dagen, men hvad gør det, når den vejede 16,5 kg! Sådan lyder det fra Frederik Eritsian-Hansen, der lige nu er på trollingtur i den svenske del af Østersøen – nærmere betegnet Hanöbugten. – Laksen huggede omkring Tärnö, 55 fod nede på blink, og det første udløb startede langsomt, hvorefter den ellers begyndte at accelerere!

– Fisken kæmpede fantastisk med masser af spring og vilde udløb, så hjertet sad helt oppe i halsen. Vi tog derfor alle stænger ind. Første gang laksen var inde ved båden blev den nettet, så det var helt perfekt. Vi kunne se, at den havde fedtfinne, så den blev i nettet, hvor vi afkrogede den. Vi vejede fisken i nettet på bismervægten, og minus nettet sagde den 16,5 kg, hvilket er ny PR med 750 g – og min fjerde laks over 15 kg.

– Laksen rørte på intet tidspunkt dørken og havde alle skæl intakte, da den blev genudsat, så det var intet mindre end en sand fryd, slutter han.

Vil du vide mere om laksefiskeriet i dette område, så se vores video med den svenske trollinglegende Pelle Karlsson på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Friluftsland

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This