Dagens glade vindere

Dagens glade vindere

– Traditionen tro afholdes årets første DHF konkurrence søndagen efter den årlige generalforsamling, skriver Anders Wolff fra Dansk Havfisker Forbund.

– 66 deltagere var tilmeldt til konkurrencen som er en af de point givende til årets Ambassadeur Cup. Deltagerne var fordelt således at ca. 45 mand skulle fiske på de 2 bule både Jaws og Sværd og de resterende 15 skulle drivfiske med Arresø.

Søndag d. 2 februar står vi klar på Helsingør Nordhavn klar til at gå ombord på de ventende både. Sværd og Jaws, som skal bulefiske bliver hurtigt fyldt op og ligger klar til afsejling. Folk er meget tændte da fiskeriet på Øresund har været helt forrygende. Faktisk noget af det bedste man har oplevet i mange år.


dhf2Jeg er ombord på Arresø, hvor der er 16 tilmeldte til dagens drivfiskeri. Vi venter tålmodigt på de sidste deltagerere som farer forvirret rundt på Nordhavnen da de ikke kan finde skibet. Det lykkes dog at få dem dirigeret i rigtig retning, og vi kommer af sted kl. 7.15. Vi får vores fiske tid forlænget med 15 min, da der var lidt brokkeri over den sene afgang. Lodtrækningen ombord er hurtigt overstået da 2 deltagere udeblev. Så de i alt 14 mand finder hurtigt deres plads, og vi sejler straks syd over mod kobberværket.
Det bliver så småt lyst da vi ankommer på pladsen. Årets første havtur og jeg var spændt og klar som aldrig før. Jeg havde i dagens anledning fået fremskaffet en ordentlig stak børsteorm, som René fra Sorø havde med. Vi ville satse på mede fiskeriet, og håbe på at de ville tage vores agn. Der havde godt nok i løbet af natten været strømvending på sundet, og det plejer ikke at være det mest optimale dagen efter. Men mon ikke vi kunne liste et par ordentlige torsk op så vi havde lidt til indvejningen kl.12.
Det skulle hurtigt vise sig at blive en svær dag. Jeg brugte nok de første par timer med mit mede grej, men der var bare intet der ville røre mine børsteorm. Ikke engang en lille ising. Strømmen var også underlig, ja der var mange ting galt, så jeg begyndte at affiske de nederste 10 meter af med en lille pirk. Heller ikke det gav noget, og der var faktisk ingen ombord der mærkede noget andet end Niels Godsk Jørgensen var så dygtig at fange en fin torsk på kaste grejet på 2,7 kg, så lå han ligesom rigtigt godt placeret på båden, da det var den eneste torsk der var kommet ombord.

dhfEn hurtig rådslagning med skipper Karsten gør at vi sejler længere nordpå hvor de andre både samt en masse joller har haft fint fiskeri. Godt nok er strømmen noget kraftigere, men der er nu fisk nok at lodde, og der er flere bukket stænger både på de andre deltagende både samt en del af jollerne.

Heller ikke det var noget succes, og var faktisk ret frustrerende. Alt blev simpelthen prøvet, og vi mærkede absolut ingen ting. Det blev til 1 ”en” torsk ombord på 2,7 kg. Så vi sejlede mod havn, og var selvfølgelig spændte på om rygterne om de andre bådes fiskeri nu også hold stik. Det gjorde det, både Sværd og Jaws havde haft fint fisker med mange gode målere. Sværd havde fanget 5 over 10 kg med den største på 16,7 kg Sværd havde en over 10 kg. Så det blev bule bådene der havde den største succes på denne første søndag i februar.
Vinder af pokal konkurrencen med de 2 største torsk, og bedste mand på Sværd blev Michael Lorenzen med 18,35 kg. Michael vandt 4000,- kr. for sin første plads. Bedste mand på Jaws blev Jesper Svensson med 8 kg torsk og som bedste mand på sværd vandt han 3000,- kr. Jesper endte totalt som nr.7. Bedste mand på Arresø Blev Niels Godsk Jørgensen med bådens eneste torsk på 2,7 kg. Også han blev præmieret med 3000,- som bedste mand på Arresø. Totalt blev Niels placeret som nr. 20, slutter Anders.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This