nov 20, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Den kommende mørke juletid er topsæson for både at give og læse bøger – så hvad kan være mere oplagt end et super godt bogtilbud for at glæde dig selv eller dine nærmeste med en masse ny fiskeinspiration og opdateret viden. Hvis du køber alle Jens Bursell & Co´s sidste tre bøger som en samlet pakke, for du dem til blot 499 kroner, svarende til knapt 67 Euro. Eftersom den nyeste bog – “Havørred – refleksioner på kysten” ikke er på tilbud, får du i praksis bøgerne Geddefeber og Friliftsliv uhørt billigt.
Normalprisen for de enkelte bøger er hhv 379, 249 og 249 kroner. Du sparer 378 kroner. Køb bogtilbuddet i releaserigshop her, hvor du også kan købe alt i takeldele, forfangsmaterialer og det absolut bedste kroge fra Owner.
Alle bøgerne er signeret af Jens Bursell
nov 19, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Hele kulturen omkring store messer har ændret sig en del over det sidste årti, og det har også betydet ændringer for det traditionelle Boatshow, der hvert andet år gennem lang tid har løbet af stablen i Fredericia. – Vi tilpasser os markedet i 2025 og introducerer et nyt koncept, der omfavner hele det maritime miljø og den maritime branche, lyder det fra arrangørerne. – Messen hedder derfor nu Maritime Dage.
– Maritime Dage samler sejlerbranchen over to weekender, hvor fokus ændres fra de helt store både til udstyr, trailerbåde, klimaforandringer, fællesskaber, sejlerdrømme, vidensdeling og aktiviteter for både familier og entusiaster. Messen er skabt med respekt for den maritime branche inden for lystbådssejlads og livet ved og på vand. Vi glæder os derfor til at se dig til Maritime Dage i Fredericia den 21. – 23. februar & februar – 2. marts 2025.
– Afsæt 2 minutter og deltag i en kort spørgeundersøgelse, der hjælper os med at styrke den maritime oplevelse for både udstillere og besøgende. Ved at tage dig tid til at svare på spørgeskemaet, bidrager du til at skabe en endnu mere relevant og inspirerende maritim messe.
På forhånd tak for din tid og dit engagement – vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Maritime Dage 2025 her.
Deltag i spørgeundersøgelsen her og spar 30 % på billetten her.
nov 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– For 7 uger siden brækkede jeg mit håndled og håndrodsknoglen, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Dette har betydet, at mit fiskeri de seneste syv uger har været ikke eksisterende. Det har været meget frusterende, da især aborrefiskeriet er på sit højeste i disse måneder, og netop det fiskeri er noget, jeg holder meget af.
– Jeg har fortsat gips på og burde nok holde mig fra fiskeriet lidt endnu. Men jeg blev simpelthen nød til at komme ud og give det et forsøg! Og heldigvis skulle der ikke mange kast til, før denne 40cm+ aborre indhalerede min 7,5 centimeters Stanley The Stickleback, som jeg havde monteret på et klassisk 7 grams jighoved.
– Fisken fik naturligvis sin frihed igen efter et par billeder, ligesom alle de andre aborre, jeg fanger. Dette tog lige toppen af min fiskefeber. Nu ser jeg blot frem til at få gipsen af og starte på genoptræning, så jeg igen kan komme i gang med fiskeriet for alvor!
Læs om aborrefiskeri med gummiorm i denne artikel af Jörgen Larsson.
nov 15, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
– Amerikanske Berkley har, som du har set tidligere på fiskogfri.dk, lanceret fire nye effektive varianter af agn til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits målrettet moderne Put & Take-fiskeri. Den sidste af varianterne er de nye Power Pillar, der med en lidt tungere hale har et yderst lokkende bevægelsesmønster ved alle hastigheder, hvilket gør den ideel til diverse ”shaking”-teknikker.
– Ligesom de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er Power Pillar forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en markant duft af hvidløg, som begge har vist at have en super god lokkeevne på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af duftstoffer og dermed øger chancerne for hug betragteligt.
Power Pillar fås i hhv. 40 og 55 mm samt otte forskellige farvekombinationer. De passer perfekt til alle populære softbait-rigs og er specielt velegnet til ørredfiskeri i søer.
Få mere information om de mange spændende softbait-varianter lige her.
Vejl. pris: 59,- kr./glas
For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com
nov 14, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg har de sidste dage haft tre ture på kysten, og det er gået rigtig godt, fortæller Mads Davidsen fra Savage Gears ProTeam. – Søndag var den første dag. Jeg startede omkring klokken 13 og fik hurtigt de første par fisk i nettet.
– Det viste sig, at der var godt med fisk på pladsen, for jeg havde fisket et godt stykke vand af og fået flere fisk. Jeg var nu nået ud til et super fedt rev, og på et af de første kast ud over revet rejste der sig en rigtig stor fisk, som fulgte min Zerling helt ind til stangspidsen, men desværre uden at bide. Det var en fisk på den gode side af 70 cm, det var jeg ikke i tvivl om – men skidt, for der var jo ikke noget at gøre ved det. Kort tid efter havde jeg endnu en god fisk efter – dog knap så stor, men da helt sikkert på den gode side af de 60 cm. Den ville dog heller ikke bide, men det endte alligevel med, at jeg havde fanget 11 havørred i løbet af eftermiddagen med den største på cirka 50 cm. Men – med tanken om de store fisk, som jeg havde haft efter, blev jeg jo liiiige nød til at prøve igen om mandagen.
– Her var vandet dog blevet helt stille, og det blanke vand havde selvfølgelig resulteret i, at fiskene var blevet meget forsigtige. Det lykkedes mig dog alligevel at få lidt fisk i løbet af dagen. Først på eftermiddagen stødte en af mine kammerater til, og her var der da også kommet en smule mere vind, som havde gjort, at der var kommet en lille smule krusninger på vandet. Vi endte også med at fange lidt fisk hen over eftermiddagen, men de større fisk fra dagen før viste sig ikke.
– Det var nu blevet onsdag, og jeg tog en hurtig beslutning om at tage et par timer til samme plads igen, hvilket også viste sig at være en god idé, da jeg kunne se på vejrudsigten, at der var kommet godt gang i vinden. Det havde fået fiskene i hugget, og allerede efter 35 minutter havde jeg haft seks fisk i nettet. Den største var en super flot blankfisk på 66 cm, så det lykkedes endelig at få en af de gode fisk til at hugge
– Jeg fiskede med den nye Savage Gear SG8 Salmonoid stang og en 12 grams Zerling i sort/rød, som er en rigtig god farve, når vandet begynder at blive køligt, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.
Mads´s flotte havørred huggede på dette Zerling blink fra Savage Gear.
nov 11, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Min søn Christian havde i længere tid haft en stor aborre på ønskelisten, og i den forløbne weekend gik alt op i en højere enhed, fortæller Christen Stenild fra Pure Fishing. – De lokale offentlige fiskesøer i Aarhus-området havde været målet i de seneste par weekenden, men uden at levere de helt store fisk. I weekenden stod den så på langfart i andet ærinde, men med lidt aborregrej i bagagerummet blev der heldigvis et lille hul til at et helt nyt vand, hvor rygterne om store fisk var løbet i forvejen.
– Rygterne viste sig for en gang skyld at holde stik, og i allerførste kast med dropshot-rigget, som i dagens anledning var monteret med en Savage Gear Craft Dying Minnow, kunne jeg mærke, at der var noget, som nappede. I femte kast var der fast fisk, og hvilken grisebasse af en aborre, der steg op fra dybet. Halv spontan som turen var, lå både net og vægt selvfølgelig derhjemme så det, der uden tvivl var min hidtil største aborre måtte håndlandes! Den del gik heldigvis, og på det medbragte målebånd nåede halen ned og brød 49 cm mærket. Det var ny PB og en glad far, der kortvarigt i egen eufori havde glemt, at det egentlig var sønnens mission vi var på!
– Men dropshot var tilsyneladende sagen, og fluks blev Christians stang rigget op med endnu en blue pearl Dying Minnow – og heldigvis var de store aborrer stadig hugget. 15 minutter senere var der så endelig fast fisk til Christian. Endnu en kæmpeaborre dukkede op fra dybet med rejst rygfinne, og de karakteristiske striber henover ryggen. Aborrer er simpelthen et fantastisk syn og en mega sej fisk! Håndlandingen lykkedes endnu en gang, og igen nåede halefinnen ud og brød stregen ved de 49 cm. Det kunne næsten ikke være mere perfekt – to gange 49 cm, to gange nye personlige rekorder – og en verden var helt i balance.
– Nu har jeg af gode kollegaer lært, at man skal holde på, når de store aborrer er på pladsen, så efter endnu et lille kvarters fiskeri var der igen bud efter den lille Dying Minnow, og endnu en gang sneg halen sig ud på 49 cm stregen! Der var ikke tale om samme fisk, da de hver især havde deres kendetegn på finnerne, men det var en ret stabil snitstørrelse, må man sige! Turen bød på endnu en aborre på drop-shottet, før turen gik videre – dog i mindre kaliber. Men alt i alt en helt igennem fantastisk fisketur, som kun blev endnu større af at være en ægte far/søn oplevelse. Knæk og bræk med aborrefiskeriet!
Savage Gear Dying Minnow er perfekt til bl.a. dropshotfiskeri. Øverst Christian Stenild med den ene af de tre aborrer på 49 centimeter.
nov 11, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Som du har kunnet læse på fiskogfri.dk fisker den store svenske sø Vänern super godt lige nu – blandt andet for svenske Jonas Björk fra Garmin i Sverige:
– Forleden var den første dag her i efteråret, at jeg var ude, og det kom jeg ikke til at fortryde. – På trods af svære forhold med en kold, nordlig vind, fandt jeg et område med en del bytte- og rovfisk, men de var lidt svære at få til at hugge. Jeg så mange fine fisk ved de dybt fiskede downrigger stænger min Garmin Panoptix, men ingen af dem huggede.
– Jeg besluttede mig derfor for at blive i området og justere lidt på opsætningen, indtil huggene begyndt at komme – og det hele startede med en grov ørred på over syv kilo. Lidt efter havde jeg dobbelthug – og også begge disse to fisk var over 7 kilo. I alt blev det til 5 søørreder over 7 kilo med den største på over otte, hvoraf tre fisk blev genudsat. Det er ikke let at tage gode billeder, når man er alene i båden, men man fornemmer vist fint størrelsen i hvert fald.
Savner du inspiration til en helt ny form for ørredfiskeri på de store svenske søer – så læs artiklen om prikspin efter kæmpe søørred med LiveScope her.
nov 11, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Rasmus Christensen er lige nu i Sverige sammen med sin far i 17 dage på jagt efter nye vande med store sandarter.
– Indtil videre har vi kørt de første 2200km, og vi har kigget efter ramper i 22 søer, hvor det er lykkedes at komme i 14 af dem. Undervejs har vi også fundet nogle store fisk på vores LiveScope. Vi har dog kørt en kurs med at køre hurtigt videre, selv når vi har fået fisk, med det formål at få udforsket så meget nyt vand som muligt.
– En anden fordel ved dette er ikke at lægge for meget pres på de enkelte vande ved at fiske flere dage i træk. Indtil videre har vi fået tre 10kilo+ sandarter samt to fine gedder lige over de ti kilo.
Tjek hvordan Rasmus og hans far fisker i disse to videoer på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.
Sightspin efter sandart med Garmin Livescope
Vertikalt efter gedde og sandart med Casper Dyret
Rasmus med en flot 10-kilos gedde fra Sverige. Øverst med en 10kilo+ sandart fra samme tur.
nov 11, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Har igen været så heldig at få lov til at teste nogle nye produkter fra powerbait, fortæller Dennis Folkersen. – Det handler om fire nye gummidyr i Power serien – Larve, Curly, Leech og Pillar, som kommer i forskellige størrelser og farvekombinationer, som jeg fik testet på en tur til Hadsund Put & Take samt Medestedet.
– Her fik jeg en håndfuld fisk på disse nye varianter, og kan konstatere, at det er spændende produkter, som tegner meget lovende! Jeg synes, det er fedt, at deres profiler differentierer sig så meget fra hinanden. Der er nemlig både nogle, som har en smal profil og nogle som er bredde. Og det kan været meget udslagsgivende på de svære dage!
Vi har netop beskrevet tre Powerbait nyheder i Fisk & Fris grejnyheder:
Power Curly
Power Larvae
Power Leech
Det sidste Powerbaitdyr i serien – Power Pillar – kommer der en nyhed om en af de kommende dage.