Mikael Sarelin med en flyderingsgedde på 10,6 kilo fanget på en Fluogrøn Deceiver flue.I FINLAND kom der fart på geddefangsterne i starten af maj. Ifølge Kinetics nye test-team medlem Mikael Sarelin byder flyderingsfiskeri efter de helt store på underholdning af høj klasse – især på dage som den han oplevede i begyndelsen af måneden:
"Sammen med en ven tog jeg på flyderingsfiskeri om aftenen, og vi oplevede suverænt fiskeri. Min kammerat fangede to fem kilos fisk, og det lykkedes for mig at lande to gedder på 7,8 og 10,8 kilo samt et par mindre fisk. Ud over disse fisk havde vi kontakt til nogle rigtige monstre på over 120 centimeter. De fulgte vores fluer, men det lykkedes dog ikke at kroge nogle af dem," fortæller Mikael.
Per Ditlevsen fangede denne flotte guldørred lige på falderebet af en tur med medlemmerne i Sugemallen. 19.05.10 – IGLEKÆRSØ P&T dannede rammerne, da Per Ditlevsen gjorde én af sine mest interessante fangster længe. Han var taget til søen d.25.april sammen med medlemmer fra "Sugemallerne", og planen ar at fiske igennem det meste af dagen. Der var livlig aktivitet i søen, fortæller Per, og derfor var forventningerne store, da vi startede kl 8. Efter en times tid blev de første fisk fanget, og jeg selv fik en lille Regnbue på 600 gr.
Et par guldørreder cruisede rundt om os hele dagen, uden at vise interresse for vores forsøg på at fange dem. En halv time før slutfløjt kom de igen forbi mit flåd, og denne gang kunne den ene ikke stå for fristelsen. Den tog powerbaiten og stak ud på det dybe af søen. Efter ca. 10 minutters fight landede én af de andre "Maller" så fisken for mig. Den blev vejet og målt til 61 centimeter og 3,2 kilo, og den markerede slutningen på en rigtig god dag, ved en dejlig sø i selskab med gode fiskekammerater. Hvad kan man ønske sig mere?
Den utroligt flotte og kompakte Skjern Å-laks faldt for en FC Spinner, og den vejede 6,1 kilo.
17.05.10 – KARSTEN WESTERMANN – manden bag FC Spinneren – var d.12.maj taget med makkeren Stig til Borris stykket på Skjern Å for at se, om det skulle være muligt at fange en laks. Vandtemperaturerne lå på yderst beskedne 6,5grader og regnen styrtede ned, men det skulle ikke afholde de to fra at give fiskeriet et ærligt forsøg. Stig – der allerede havde skudt sæsonen i gang med et par fisk fra blandt andet Gels Å – havde endnu en gang taget på laksene, og på en FC spinner kunnne han kroge en stærk og velkonditioneret blanklaks. Fisken leverede en bragende hård kamp, men ind måtte den. 81 centimeter og 6,1 kilo vejede den, og den blev dagens eneste fisk fra åen, hvor der trods alt skal arbejdes ganske hårdt for hvert enkelt hug.
Michael Boysen med sin gudeskønne fjordørred, der på grund af sine røde prikker ligner en elevatorfisk – altså en fisk der lever både i fjorden og i bækken/åen.
ARTIKLEN OM RELEASE-TAKLER til havørredørredfiskeri i maj-udgaven af Fisk & Fri, har medført en del eksperimenter med takler rundt omkring ved de danske kyster. Her får du en rapport fra Michael Boysen fra www.rokkerne.dk. – Direkte affødt af gode resultater med release-taklet, har jeg været en del på kysten på det seneste – både alene og et par gange med klubkammeraten Schwalm, fortæller Michael. – Torsdag aften var Schwalm og jeg på en ny plads. Vejret var temmelig gustent med støvregn og vinden lige i masken. Vi lagde ud omkring kl. 19, og slap derfor for de rå mængder af hornfisk.
Vi fiskede løs på strækket, men mærkede ikke det mindste. I takt med lysets forsvinden og godt nedkølede fingre, svandt vores tro på havørreder stille og roligt. Vi havde netop snakket om at vende snuderne tilbage mod bilen, da jeg pludselig havde en følger, som vendte lige under stangspidsen. Med fornyet optimisme blev vores Søm atter fyret afsted, og efter få minutter var der flex.
Efter en fin fight endte en smækfed pr. ørred på 2,75 kilo sikkert i nettet, og jeg var smil fra øre til øre – super fisk! Fisken var kroget i ganen, og netop i disse situationer er release-taklet suverænt. Det almindelige setup med store enkeltkroge har ved denne slags krogninger ekstremt svært ved at bevare krogholdet, mens det med release-taklet "går som en leg".
Simon Uldal fik en tur til Florida i konfirmationsgave og den udnyttede han til fulde. Her ses han med en af turens absolut mest spændende fangster – en konæse-rokke på 10 kilo.15.05.10 – EN KONÆSE-ROKKE måtte en tur omkring båden under Simon Uldals fiskerejse til Florida med faderen. Turen var en konfirmationsgave, og med udgangspunkt i Marco Island blev det til flere dages fiskeri fra båd i den Mexicanske Golf med fangst af masser af spændende fiskearter til følge.
Højdepunktet for Simons vedkommende var en konæse-rokke, som udover at være en ganske usædvanlig fangst i sig selv, er berygtet for at være giftig. Det var derfor med stor forsigtighed og respekt, at Simons far håndlandede fisken efter en halv times intens fight. Fisken vejede hele 10 kilo, og efter et hurtigt billede blev fisken genudsat.
Jesper Marker med en utroligt flot blankfisk, som huggede hen under aften på et Hansen Keel Tobis blink.
HORNFISKENE var talstærkt repræsenterede på den plads i fjorden, som Jesper Marker havde besluttet sig for at fiske forleden, men ind imellem hornfiskenes drillesyge hug og dansende fights var der også kontakter fra jagende havørreder. Om det var på grund af de stressende mængder hornfisk, eller på grund af en efterhånden ganske rig fødeforekomst er uvist, men i hvertfald huggede havørreden yderst forsigtigt, og der måtte hele fire mistede fisk til, før én af de velnærede blankfisk endelig blev siddende. Jesper kunne nu lande en yderst velproportioneret og blank havørred på 53 centimeter – en fisk, som leverede en forrygende god fight i det nu 10 grader varme vand. Jesper fortæller, at der på det seneste er blevet fanget pænt med fisk i fjordene, og er man tidligt ude eller af sted hen under aften, er det bestemt muligt at finsortere lidt i hornfiskene og finde frem til en fin, blank havørred.
I Fisk & Fri nr. 4 2010, majnummeret, kan du læse om Martin Falklinds fantastiske opgør med en marlin. Hans drøm har været at fange og fighte dem fra en lille kajak. Her får du den flotte film der blev produceret på samme tur.
Denne voldsomme helleflynder er den seneste som er fanget ved Vaeröy i år. Den målte 204 centimeter og vejede i omegnen af 120 kilo. Den blev fanget på en Herring Cutbait og blev genudsat kort efter fangsten.12.05.10 – VAERÖY har leveret utallige store helleflyndere indtil videre denne sæson, men der er ikke blevet fanget fisk over de magiske 100 kilo. Ja, altså ikke før i går. Her krogede og landede Stig, som havde fået rejsen til Vaeröy i fødselsdagsgave, en utroligt flot, stor og velnæret helleflynder på hele 204 centimeter og omkring 120 kilo.
Fisken blev hurtigt genudsat, så vægten er et gæt, men at den har vejet et ganske godt stykke over de 100 kilo er uden tvivl, det kan Marcus Eriksson, som er campmanager på Vaeröy skrive under på. Han var med under fangsten, og han har efterhånden set sin del af store helleflyndere.
Det er stadig muligt at fange havørreder på kysten til trods for de stadigt voksende mængder hornfisk. En god idé er det at fiske sent på aftenen eller helt tidlig morgen og så ellers at opsøge pladser, hvor hornfiskene ikke er alt for talrige.
JØRGEN ANDERSEN har haft travlt den seneste tid, og det er der kommet en række fine fangster ud af. Han har haft stor succes med hans Hansen blink på de Sydsjællandske kyster, og selvom hornfiskene på det seneste har været både fuldtallige, aggresive og svære at komme udenom, er det alligevel lykkedes Jørgen at lande nogle fine blankfisk.
Hans seneste fisk er en flot sølvblank havørred, som faldt for et Hansen Herring Inline blink. Fisken leverede en forrygende god fight, og sikkert på land kunne Jørgen måle den til 45 centimeter. Det var måske ikke den største fisk i verden, men alligevel en præstation i disse tider, hvor det at finde en havørred blandt alle hornfiskene kan være ligesom at finde en nål i en høstak.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.