Simons P&T dyst

Med hele 800 kilo nyudsatte ørreder var der masser af gule lyn i vandet til aften dysten i Simons Put and Take forleden.07-08-2012 –I TORSDAGS mødte 66 mand op for at fiske på hele 1000 kilo nyudsatte fisk, hvoraf de 800 kilo var Guldørreder.

– Det var simpelthen helt vildt at se alle de gule bæster cruise rundt i stimer, beretter Casper Larsen.

Og rigtig mange af deltagerne havde held med at lokke en eller flere fisk til hug. Gennemløber og powerbait var storfangere den aften. Der var præmier til største guld- og regnbueørred samt flest fisk af hver art.

Casper Larsen havde en god aften med 13 fisk på land, og der iblandt konkurrencens største regnbueørred, hvilket betøde at han blev den glade vinder af 2000 kroner.

Se mere på www.simonsputandtake.dk.

Daiwa Open 2025

Underholdende fiskeri i Ørsted

Her er det Fisk og Fri’s Casper Larsen, som er i fuld gang med at fighte en regnbueørred på fluestangen. 80 kontakter kunne han tælle i onsdags.Af Casper Larsen

SOMMERFISKERIET i Ørsted Fisk & Golf er for alvor gået i gang. Og det er masser af underholdning at kommer.

– Jeg og en kammerat var taget derned for at fiske fire timer midt på en varm onsdag i sidste uge, men det lod fiskene sig ikke generer af. Der var mange fisk at spotte og flere af dem skulle forsøge sig på den lille skumflue, som jeg fiskede med. Turen endte med 11 fisk inde og vende – og nok i omegn af 80 ørreder der steg til fluen!

Der er altså masser af interesserede fisk – og kanon underholdning!

Daiwa Open 2025

Storskrubbe fra Langelandsbæltet

Den største blandt de flade, som Kim Most Olsen fik om bord, var dette flotte eksemplar af en skrubbe på 1,16 kilo med en længde på 49,5 centimeter.06-08-2012 – ÅRETS FØRSTE tur på Langelandsbæltet var den 29. juli for Kim Most Olsen fra Maribo.

– Som sædvanligt var der godt gang i de flade. Lidt over middag kom et rigtigt godt hug fra en flad, der vidste, hvad den ville. Op ville man ikke med det samme. Så der blev fightet lidt op og ned, men den måtte til sidst overgive sig. Og hvilken flad. En flot fisk på næsten en halvmeter og en vægt på 1,160 kilo. det er det man kalder en rigtig flad, fortæller Kim.

Endvidere kom der over hundrede flade på dæk til mand. Endnu en super dag på bæltet.

Fisken er tilmeldt Fisk og Fri’s Rekordfisken.

Daiwa Open 2025

Stortorsk fra Det gule rev

Brian Matzen fik først denne store og grumme Nordsøtorsk på 18,5 kilo. Ny personlig rekord til Brian.

Sej var der også. Her blev det til endnu en flot personlig rekord med et eksemplar på 9,0 kilo, fortæller Brian Matzen.

BRIAN MATZEN fra Horsens var den 28. juli taget på en havtur for de søstærke.

48 timer på havet med M/S Bodil var afsat til intenst havfiskeri.

Udstyret med 8", 24 lbs Greys Siege stang lykkedes det for Brian at få hele to nye personlige rekorder om bord i båden.

Først fik han en stortorsk på 18,5 kilo – siden en mørk sej på hele 9,0 kilo. Begge fisk huggede på en pirk.

Brian fortæller i øvrigt, at han fangede ni sej på mellem 7-9 kilo. Og rigtig mange torsk!

Daiwa Open 2025

Tre gange personlig rekord

Jørgen Christiansen med en stor sej på 11,2 kilo – som var den største fisk han fik i båden på turen.

Og så lige en stor, stor kulmule på 5,25 kilo.Af Jørgen Christensen

03-08-2012 – DER HAR FØRST på sommeren været gode lystfiskemeldinger fra Nordsøen.

– Jeg har således lige været et par dage på Nordsøen sammen med havfiskere fra Korsør, Kalundborg og Sorø. Vi havde en fantastisk dag tirsdag, hvor der blev fanget mange store sej, langer og makreller.

– Jeg fangede selv en sej på 11,2 kilo som den største, endvidere en lange på 10,4 kilo og dagen efter en kulmule på 5,25kilo. Alle tre fisk er nye personlige rekorder for mig. Helt fantastisk.

Daiwa Open 2025

Vejrudsigten sagde havørred

Intens fiskefeber blev forløst, da Ruben Jepsen fangede denne flotte havørred på 3,575 kilo.RUBEN JEPSEN FRA ODENSE blev for tre uger siden far. På grund af en lovende havørredvejrudsigt, højsæson i sigte og voksende fiskefeber, så måtte han overbevise sin kone om et berettiget udgangspas, som han fik den 29. juli.

Klokken 9 var han ved Puge mølle å, hvor der ikke skete noget i 1½ time, bortset fra et par bækørreder, som viste sig i overfladen efter lidt insekter. Ved et af de kendte huller hang en stor dynge siv ned over åen.

– Jeg lagde selvfølgelig min orm ind under, så den kunne drive ind under brinken. SMÅKAGE! sagde det og bremsen sang på hjulet. Det var en pæn fisk, der gik nedstrøms. Efter 5-10 minutters fight kunne jeg lande, et flot stykke sølvtøj på 68 centimeter og 3,575 kilo med et kondital på 1,14. Og så var det ellers med, at skynde sig hjem igen til den lille dreng og hygge, fortæller Ruben.

Daiwa Open 2025

Hummer på stang

Den med bundhugget der blev levende kender vi. Men at var en hummer, som havde ædt børsteormen, den er sjælden. Vi forstå, hvorfor Christian Thomasen blev overrasket. 03-08-2012 – PÅ DEN ÅRLIGE campingtur med familien i Nordjylland ville Henrik Schytte fra Langå og sin gode kammerat Christian Thomasen fra Randers en tur til kysten for at fange lidt makrel og fladfisk.

Der blev indkøbt nogle børsteorm på vej til Hanstholm. Da de kom, var der ingen pladser at få på den østlige mole, hvorfor den vestlige blev indtaget.

Det betød, at der skulle satses på havneindløbet efter fladfisk. Der var mange hug, men det blev ikke rigtigt til noget, før Christian fik noget tungt på forfanget.

– Hans første kommentar var dog "bundbid" – men han ændrede hurtigt mening til "næh – det er sgu en hummer". Og ganske rigtigt, en flot blå hummer havde slået kloen i børsteorm og perlerne på forfanget. Heldigvis slap han ikke før han var oppe på molen, og sikkert i spanden, fortæller Henrik.

Usædvanlig gusten bifangst er kommentaren her fra redaktionen!

Daiwa Open 2025

Opgangsfisk i opla

Klassisk ABU Cardinal 54, klassisk ABU Reflex spinner – alt sammen monteret på en nyere Kinetic teleskop stang – og så lige en fjeldørred på 4,95 kilo. Det var opsætningen for Jørn Ladegaard, da han var i Grønland.03-08-2012 – DEN 28. JULI var Jørn Ladegaard så heldig at være på Grønland. Han havde spinnegrejet med – en blanding af nyt og gammelt klassisk grej som Kinetic stang, Cardinal 54 og ABU refleks spinner.

Der blev fisket i en elvmunding efter fjeldørred, og det var her, at hugget faldt, fortæller Jørn. En tung, sej og nyopstegen fjeldørred på 4,95 kilo og 75 centimeter, som gav god fight, mange udløb, var præmien for det hele.

Flot, flot fangst som Jørn også har tilmeldt Fisk og Fri’s Rekordfisken!

Daiwa Open 2025

Feriefisk fra Bornholm

Jeppe riggede en stang til, som Vigga skulle låne, og på den fangede hun en flot regnbueørred på 3,1 kilo på et glidetackle, der blev fisket på bunden.

JEPPE KRONBACK fra Ballerup var i starten af juli på sommerferie med sin familie på Bornholm. Ovenpå et par dårlige fiskedage på kysten gik turen derfor til Stenbrudssøen, hvor nogle af regnbueørrederne skulle overlistes.

– Vi havde mødt en familie derovre, som vi snakkede en del med og deres yngste datter, Vigga, var meget interesseret i at komme med ud og fiske. Vi ankom til søen kl. 13. Jeg havde allerede rigget en bundstang til, som hun skulle fiske med, fortæller Jeppe og inden han havde gjort sin egen stang klar var der hug og fast fisk.

– Efter godt 10 minutter, kunne jeg dirigere Vigga tilbage med stangen, og lande den meget flotte fisk glide ind i netmaskerne. Dette bragte meget stor glæde for Vigga og hendes mor Louise, slutter Jeppe.

Den flotte regnbueørred med hele finner og flot farvetegning vejede 3,1 kilo.

Daiwa Open 2025