nov 1, 2017 | Nyheder
Som et led i Fisk & Fris nye lystfiskerunivers byder vi på en super spændende fiskerejse, hvor du får muligheden for at fange mekong maller op til over 200 kilo. Turen er arrangeret i samarbejde med Amazing Tours, som byder på en uforglemmelig rejse til Thailand, der byder på asiatisk luksus, når det er bedst.
THAILAND byder på et helt fantastisk lystfiskeri – samt lige så uforglemmelige kulinariske og kulturelle oplevelser. Her får du programmet for turen:
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Release-takler kan også brugs på softbaits, hvor de – udover at tilføje fiskene mindre krogsår og blødninger – også vil give dig en markant højre landingrate. Her for du opskriften på, hvordan man kan bruge taklerne på bløde agn som fx softbaits, hybridagn og spin med død agn.
RELEASE-TAKLER kan bruges på alle typer af agn – lige fra hardbaits og fluer til softbaits og naturlige agn. Hvordan man laver grundtaklet til hardbaits kunne du læse om i Fisk & Fri XX/2017 – og det er grundlæggende set de samme pincipper, der anvendes, når teknikken skal overføres til de mere bløde typer af agn. Der er dog en række ting, som man skal have i baghovedet, hvis man vil fiske disse bløde agn på release-takler.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Der er nogle fiskerekorder, som synes umulige at slå – og når en rekord efter næsten 40 år ikke er overgået, så er der tale om en exceptionel stor fisk. Her er historien om den danske sandartrekord, fortalt af fangeren selv – og suppleret af Per Ekstrøm, som selv oplevede fangsten – om end på afstand.
DER ER FISK, man husker bedre end andre. Du behøver ikke selv at have fanget den, men størrelsen eller omstændighederne, som den er fanget under gør, at den fisk aldrig går i glemmebogen. En fisk jeg tydeligt husker, selvom jeg ikke var tilstede, da den blev fanget, er Ulf Hansens danske sandartrekord fra 1978. Hele 11 kilo vejede den.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Hvordan lurer du de store kuldetræge havørred langs vores kyster? Vi har bedt fire eksperter- Lars Juul Hansen, Rune Westphal, Keld Juul Michaelsen og Niels Lagergaard Pedersen om at berige dig med deres bedste tips til fiskeriet i den kommende tid.
DEN KOLDE TID kommer snart væltende ind over vores fjorde og kyster. Godtvejrsfiskerne går i hi nu. Men havørredspecialisterne trækker i fisketøjet, tager på kysten i de lyse timer og binder fluer i de mørke. Fiskefeberen har solidt fat landets kystfluefangere. Den eneste kur er en solid havørredfight, men hvordan får man lige sådan én? Fisk & Fri har spurgt fire af landets dygtigste kystfluefiskere, og pudsigt nok, er de slet ikke enige.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Fiskelignende skabninger har beboet jorden i mere end 500 millioner år og har siden tilpasset sig næsten alle tænkelige vandmiljøer. Til sammenligning har de menneskelignende aber først rigtigt udviklet sig inden for de sidste 20 millionero år. Men hvilken evolutionær historie ligger bag den diverse gruppe af fisk, som i dag fascinerer så mange lystfiskere?
DE FØRSTE fiskelignende dyr menes at være udviklet fra larverne af en organisme, som kunne ligne nutidens søpunge. For mere end 500 millioner år siden udviklede disse larver en ”chorda”, som er en geleagtig afstivende struktur, der løber i dyrets længderetning. Dette muliggjorde svømmelignende bevægelser, da kroppen herved kunne bevæges fra side til side i stedet for bare at trækkes sammen.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
MANGE, MANGE GANGE har vi siddet foran Google Maps og set på fremragende kystpladser, der af den ene eller anden årsag var fuldstændig umulige at nå på grund af placeringen. Eller vi er slukøret kommet frem til yndlingspladsen på kysten, for at se den være optaget af andre ligeså ivrige fiskere.
Sammen med de bedre muligheder for affiskning, er det en af årsagerne til, at flere fiskere anskaffer sig joller til dette fiskeri. Kystfiskeri efter havørreder fra jolle giver dig nemlig indlysende fordele, da du meget hurtigt kan skifte plads og ikke mindst kan affiske helt jomfruelige områder, der er uopnåelige fra land – en fordel af de helt store på jagten efter trofæfisken.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Dybt inde i Iran lever verdens størtste barbeart – geddebarben, der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbe-ekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.
DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Det sene efterår er en fantastisk tid for aborrefiskeren. Her giver Jørgen Larson dig en stak ekstra tips, der gør ventetiden mellem huggene lidt kortere.
LIM SOFTBAITET FAST I JIGGEN. Personligt foretrækker jeg jighoveder, der ikke har en ”krave” på krogskaftet, da de har en tendens til at flække agnen. Har mit jighoved en sådan, skærer jeg den derfor normalt af. Ulempen er så selvfølgelig, at softbaitet kan glide ned i krogbøningen, når den bliver slidt eller aborrerne bider i halen. I stedet giver jeg blot softbaitet en klat sekundlim, inden den skubbes op til jighovedet. Det plejer at holde, og man kan altid give den en dråbe lim til i løbet af fiskedagen.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!
nov 1, 2017 | Nyheder
Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.
DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.
Læs hele historien i NOVEMBER-nummeret af Fisk og Fri!