Lyden af karrebremsen, der eksploderer i et langtrukket brøl er er sød musik, når man sidder i en trollingbåd, lyder det fra Claus Hviid Christensen. – Momentant kigger alle omkring for at identificere stangen, der er årsag til brølet. – Det er min! Det er min! siger min 11-årlige datter Caroline, mens der forsat hives line af hjulet. Fisken går dybt og langt bagud, mens Caroline holder hårdt fast i stangen og ser linen forsvinde fra multiplikatorhjulet.
– Vi er på Bornholm til årets “Trolling Master Bornholm 2020”, fortsætter Claus. – TV2 har aflyst deres konkurrence pga coronakrisen, hvilket sikkert var en god beslutning. Men det skal jo ikke forhindre os i at afholde vores egen Trolling Master Bornholm 2020, så det gør vi på vanlig vis sammen med min far og mine to drenge, Christoffer og Casper, og så min datter, der forsat stirrer på hjulet med stadig mindre line. Vi fisker med Per Sjøstrøm, som vi har fisket med i 5 år fra mine drenge var hhv 10 og 11 år. Det er blevet til mange flotte laks, men den min datter står med nu er ikke så ringe – som vi siger i vores del af Jylland, hvor oplevelser sjældent er bedre end ok.
– Min datter har nu taget line ind i 3 minutter, og hun udbryder “Pyha, jeg er allerede træt i armen”. Alle vi andre spurter rundt på båden og hiver de andre 14 stænger ind. Der skulle nødigt komme noget i vejen med denne fisk. Det er nødvendigt, at få fisken mod båden i etaper. Når man selv vejer 40 kg, så er en laks på 16 kg en ordentlig mundfuld. Det skorter ikke på gode råd til Caroline fra alle på båden, så man kan godt se presset vokser. Efter 1/2 time er fisken stadig ikke kommet til syne og fuld af kræfter. Den søger bunden og gør udløb, når den fornemmer båden.
– Som trollingfiskeri ofte er, så sad vi og nød hinandens selskab, mens den ulmende utålmodighed byggede op. Vi fisker med 3 agn på sideplanere hhv styrbord og bagbord. Og så 6 agn på downriggerne. Faktisk ser vi noget, der ligner laks på ekkoloddet omtrent hvert andet minut, men de er ikke særligt hugvillige. Den dybeste downrigger går i ca. 90 fod, men en fin lodning i 120 fod får Per til at køre downriggeten yderlige 30 fod ned. Den når lige præcis 120 fod, da hugget kommer. Et hårdt hug efterfulgt af et langt, langt udløb.
– Caroline begynder at se lidt træt ud, men det bedste råd hun får er “Sørg nu for at nyde det, Det er helt sikkert en flot laks!” Langsomt kommer fisken tættere på båden, og man kan glimtvis se flasheren. Når kræfterne er små, så er det svært at sætte pris på flotte udløb, når fisken nærmer sig båden, så Caroline siger “Nu må den godt komme ind!”. Selv Per begynder at blive lidt urolig for efter tæt på en times fight kan krogene godt blive løse. Men Caroline holder godt pres på fisken, der er så venlig at vise sig i overfladen, så vi alle kan se, at det vitterligt er en god fisk. Nettet kommer frem, men det får blot laksen til at tage endnu et udløb mod bunden. Efter 1 time kan Caroline manøvrere den tæt nok på båden, til at Per kan nette den. På det tidspunkt har alle nerverne uden på tøjet. Og forløsningen kan næsten mærkes fysisk. Ikke mindst hos min datter, der stolt, glad og totalt udmattet læner sig tilbage, mens vægten og målebåndet bliver fundet frem.
Larsen vrider dig i nettet, mens solen spiller i de faste skæl, der er karakteristiske for vandringslaksene. En vaskeægte trind torpedo er landet i båden. På den gode måde altså. Vægten siger 16 kg og længden er 102 cm. Drengene jubler, selvom der selvfølgelig også er et element af misundelse. Både hos dem og hos Carolines far og bedstefar. Vi skåler sammen for at fejre den flotte fangst. Og for oplevelsen og for samværet. Caroline siger “ Det kunne da også være sjovt st fange en på under 10 kg”. Hendes hidtil første og eneste laks blev landet ved vores sidste Trolling Master Bornholm og vejede 10,83 kg. Så det er god humor. Bare ikke for os andre, slutter den stolte far.
