Woblerne var kæmper set med datidens øje. Den lille wobler til venstre er en dansk fabrikeret wobler – »Petrix«, som var almindelig på samme tid og havde en størrelse som svarede til en 20 gram Hilo. Bemærk blyfyldningen på den nederste wobler. Her kunne han »kratte« bly ud indtil wobleren havde den rigtige gang.
De fleste har hørt om Carlo Rasmussen wobleren. Men hvem var han – og hvorfor bliver han ofte et samtaleemne mere end 70 år efter han blev kendt som manden, der revolutionerede geddefiskeriet med sine egne hjemmelavede kingsize træwoblere?
AF PER EKSTRØM
DET FØRSTE MAN HØRTE til havnearbejderen Carlo Lamberth Rasmussen i lystfiskerkredse var, da han blev medlem af Lystfiskeriforeningen i 1944 på anbefaling af Søren Glæsel, der var en af datidens kendte geddefiskere. Umiddelbart var Lystfiskeriforeningen ikke en forening, man skulle tro en havnearbejder blev optaget i, da foreningen på den tid var hjemstedet for datidens lystfiskere i det bedre borgerskab. Et årligt kontingent på 80 kroner var ligeledes lidt af en sum penge efter tidens købekraft, men i en krigstid med varemangel var det begrænset, hvad man kunne bruge penge på. Imidlertid måtte Carlo’s evner som lystfisker været løbet i forvejen, så det faldt naturligt, at en mand med stor indsigt i geddegrejer måtte være medlem.
Store innovative woblere af træ
Materialet til fremstilling af woblerne har han sandsynligvis haft adgang til via sit arbejde i havnen. På den tid var skibscontainere ikke noget, som eksisterede, og lasten blev mange gange båret op fra skibets indre eller løftet op med kran. Måske faldt der en planke af på vej op fra lasten, som efterfølgende blev skåret ud i de rette størrelser. Kreativiteten fejler som regel ikke noget i krisetider. De fleste af woblerne blev fremstillet i bøg eller eg. Der er sågar en historie om, at han anvendte en af mederne fra sin mors gyngestol, da træet havde den rette krumning.
Blandt de øvrige medlemmer i LF var der stor interesse for at se nærmere på herlighederne, som Carlo fremstillede, men han holdt kortene tæt til kroppen. Kun ganske få fik foræret eksemplarer af woblerne. Hvor eftertragtede woblerne var, viser dette eksempel: En sommerdag i 1944 kom et medlem, som Carlo havde foræret en wobler, roende med nogle liner bag ud ude på Furesøen. Idet han passerer en anden båd, der lå på en banke og fiskede med »løse liner«, råbte to mand ham an:
»Hvad fisker De med?« – »Det er en af Carlo Rasmussens woblere!«, var svaret – »Lad os se den!« Blinkfiskeren vidste, at en af de to ombord i den anden båd var kendt for sin fingerfærdighed, så han svarede tilbage, at han havde lovet ikke at vise den til andre. På vej tilbage skete der imidlertid det uheldige, at han kom for tæt på de to og kom til at sidde fast i deres ankertov, så wobleren sad ubehjælpeligt fast. Med et svedent grin trak de tovet op og studerede wobleren længe, inden de gjorde den fri fra torvet og afleverede den tilbage med et »Tak for lån!«
Carlo Rasmussen med sin 11 kilos gedde fra den officielle befrielsesdag 5. maj 1945. Den blev lidt senere noget symbolsk slået af Knud Birch, der under Besættelsen både havde siddet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Billede fra Lystfiskeri-Tidende.
Flotte storgedder til Carlo Rasmussen
Carlo Rasmussen beviste med det samme, at woblerne kunne fange fisk. Efter en tur kunne han fremvise to gedder på henholdsvis 9,75 og 7 kilo fra Furesøen fanget samme dag, hvilket var noget af en sensation på den tid. Hvor stor opmærksomhed han fik fra de øvrige medlemmer afspejler sig vel bedst i en notits i Lystfiskeri-Tidende, hvor redaktøren havde bemærket, at Carlo Rasmussen havde været på søen, og udfor sit navn havde skrevet et »Nul«. Det var usædvanligt. I efteråret 1944 besluttede Carlo Rasmussen at sælge sine rettigheder på wobleren til sportsmagasinet F.I.B. på Amagertorv i København. Det var en gammel hæderkronet virksomhed med rødder helt tilbage til 1874. Forretningen var den første, der solgte lystfiskegrejer til Københavnerne, men lukkede for mange år siden.
Nu da rettighederne var solgt, og wobleren dermed kunne blive hver mands eje, ville redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, Børge Hamann vide, hvad hemmeligheden bag wobleren var. Han opsøgte dog først forskellige kendte geddefiskere, der i tidens løb også havde eksperimenteret med store woblere, for at få deres erfaringer med kæmpe woblere. Resultatet var en gang »snik-snak«. Kæmperne kunne fange fisk, men hvorfor og hvordan gik mest på teorier.
Geddewoblere for feinschmeckere
Ludvig Svendsen, der ejede Jagt & Fiskerimagasinet, havde en wobler med navnet »Den store Bastian«. Det var en blybelastet størrelse på 20-25 cm og vejede ikke mindre ende 415 gram. Den havde vist sit værd, da den en dag på Furesøen havde fanget en gedde på 5 kilo på 15 meter vand. Måske lå hemmeligheden i, at Carlo Rasmussen fiskede ude over dybet efter de pelagiske fisk og samtidig anvendte blybelastning. Han borede kort og godt huller i woblerne, fyldte dem med bly, og kontrollerede gangen. Gik de ikke, som han ønskede, krattede han noget af blyet ud, indtil de gik som de skulle.
To gedder på henholdsvis 20 og 15½ pund fanget på Furesøen d. 11. juni 1944. På bagsiden af fotoet står »Træk – hjemmelavet wobler – kæmpewobleren«. Ungersvenden til højre hedder Erik, men har ikke noget meget fangsten at gøre, bortset fra han hjælper med at holde. Privat foto.
Det var helt nyt. Geddefiskeri foregik per tradition langs sivene i og på søens banker. Ikke ude i det åbne vand. Ved interviewet stillede Børge Hamann en del spørgsmål, men svarene som Carlo gav, afslørede ikke hemmeligheden. Blandt andet ville Børge Hamnn vide om rillerne på ryggen af woblerne havde nogen betydning. Det vidste Carlo ikke, men det skadede hvert fald ikke. Hvad med farven, havde den nogen betydning? Carlo kunne bedst lide den farve som F.I.B. havde givet den, men farvevalget ville han overlade til mere erfarne fiskere. Børge Hamann foresatte, men fik kun hevet enstavelsesord ud af Carlo. Fiduser var der ikke mange af, og direkte adspurgt: »Andre fiskere er svært imponerede over Deres fangster og mener at, der må være særlige fiduser?«. Carlo svarede: »Jeg fisker akkurat ligesom alle andre. Og så til slut, som man sang i verset – alting får en ende«. Carlo Rasmussen var en mand af få ord og pralede aldrig om sine fangster. Meget sigende har han i sit første år sommedlem af Lystfiskeriforeningen ikke anmeldt en eneste fisk.
Det mest kendte billede af Carlo Rasmussen med gedden fra Farum Sø. I venstre hånd holder han wobleren og stangen som han fangede gedden på. Det var på en af de »små woblere«.
Kæmpegedden fra Furesøen
Året efter, i 1945 fanger han d. 5.maj, på Danmarks officielle befrielsesdag, en gedde på 11 kilo i Furesøen. Den blev imidlertid slået af Knud Birch, der samme år satte ny Furesørekord med en gedde på 13,25 kg – og så var det svært. Opsigt, selv uden for Danmarks grænser i en krigstid, vakte de eventyrlige fangster. Det svenske »Sportsfiskaran« bragte i december 1944 en artikel om de store woblere, der var blevet så populære i Danmark.
Historien om Carlos største gedde udspiller sig en decemberdag i 1948. Carlo Rasmussen slog, efter en tur på Farum Sø, et smut fordi Søndersø, hvor han møder nogle andre lystfiskere. Da han fortæller, at han var været på Farum Sø, var det entydige spørgsmål: »Det gav vel somsædvanligt ikke noget?« Stor var overraskelsen, da Carlo fremviste en gedde på hele 13 kilo. Selv fortalte han om oplevelsen: »Jeg har altid haft fidus til, at Farum Sø husede meget store gedder, og der på denne årstid er en tilpas ro på søen. Da jeg i søndags ved 8-tiden tog ud, var det meget tåget, og jeg måtte, for at orientere, mig holde mig ret nær land. Jeg trak en af mine hjemmelavede woblere efter båden. Wobleren var lidt mindre end den store model, meget mørk med en enkelt lys stribe langs siden På nordsiden af søen, næstenud for Farumgård, og kun 60-70 meter fra land fik jeg ved 9-tiden hug, og jeg var hurtigt klar over, at det var en pæn fisk – bl.a. fordi den ikke var til at få op fra bunden. Da jeg endelig så et glimt af den i vandet, bedømte jeg den til 13-14 pund, men 20minutter efter hugget var jeg klogere, thi da lå min hidtil største gedde i båden.
Min vægt, der vejer til 24 pund, gik i bund, og jeg tog derfor straks ind for at få fisken vejet. En meget nøjagtig vejning gav præcis 26 pund til resultat.«Hvad der senere blev Carlo Rasmussens skæbne vides ikke. Hårdt fysisk arbejde har altid været medvirkende til at slide på mennesker på den ene eller anden måde. Ganske få år efter fangsten af gedden på 13 kilo forsvandt Carlo Rasmussen ud af dansk lystfiskeri og Lystfiskeriforeningen.
Jeg har talt med personer som kender til hans videre skæbne, men den historie lader viligge, og i stedet må vi glæde os over de resultater, han opnåede påganske få år ved flid og ikke mindst nytænkning om, hvordan man også kan fange gedder.
Helsides annonce fra »Sportsfiskeren « januar 1945. Der var rift om herlighederne. På daværende tidspunkt var der udbredt varemangel, så et eller andet skulle man jo bruge pengene på. Nuvel! 14½ krone var alligevel en slat penge på det tidspunkt.[/caption]
