At lave sine egne spinnere til fx åfiskeri kan gøres for et relativt lille beløb. Det er faktisk ret let – og tilfredsstillelsen ved at fange sin laks eller havørred i åen bliver ikke mindre af, at den er taget på en hjemmelavet spinner.

Af Allan Kjærgaard

Allan med en fin laks taget på en af hans hjemmebyggede spinnere.

Allan med en fin laks taget på en af hans hjemmebyggede spinnere.

HJEMMELAVEDE SPINNERE kan være mindst lige så effektive, som dem du køber – og du får et væld af kreative muligheder for at kombinere lige præcis de farver og former, du tror allermest på.

Jeg har siden 1988 lavet mine egne spinnere. Materialerne købte jeg i starten som sæt hos Ækvatorsport i Odense, hvor man kunne købe dem i sæt i størrelserne 0-1-2-3, hvor der var krop, perle, bøjle, wire og trekrog. Bladet købte vi ved siden af enten i kobber, messing eller nikkel. Senere kom de farvede blade. Nu køber jeg alle dele som løsdele og sammensætter selv spinnerne efter eget ønske.

Klar til aktion med en god håndfuld hjemmebyggede spinnere i æsken. Tilsfredsstillelsen ved at fange en laks eller havørred på en spinner man selv har bygget er helt speciel.

Klar til aktion med en god håndfuld hjemmebyggede spinnere i æsken. Tilsfredsstillelsen ved at fange en laks eller havørred på en spinner man selv har bygget er helt speciel.

MAN SKAL BRUGE et spinneværktøj, hvor man bukker wiren og til sidst drejer øjet, hvori linen eller hægten monteres. Spinneværktøjet er bygget op med to stifter på bagsiden, som man bukker wiren omkring, hvorved man laver krog øjet samt topøjet på spinneren. En drejearm bruges til at dreje wiren til afslutning på spinneren. Spinneværktøjet kan fx købes hos Korsholm eller www.mchardys.co.uk

Desuden skal man bruge en lille skruestik, hvor man kan spænde spinneværktøjet fast. En god skævbider og en spidstang er uundværlige værktøjer til at klip­pe det overskydende wire af – samt til at justere spinneren med, når topøjet er drejet og spinneren er færdig.

Sådan er spinnerbyggeriet delt op

KROPSDELEN er oftest bygget op med en to-delt krop. Hovedkroppen er den tættest på krogen, som giver tyngde og fylde. Denne del af kroppen vejer 4-17 gram, når vi snakker spinnere fra str. 1-5. I toppen af spinneren, sidder den øverste del af kroppen, som bliver tyndere op mod spinnerbladet. Denne del af kroppen vejer 0,2 – 1,2 gram.

SPINNERBLADET kan være udformet på mange måder. De mest udbredte spinnerblade i Danmark er French og Willow Leaf bladene. Outline bladet – French – eller som vi kender dem bedst »Mepps Aglia bladet«, roterer i en vinkel af 40-42º fra wiren. Dens åbne rotation giver spinneren rigtig god fylde i vandet. Det giver også mere modstand, når der fiskes i strømvand ved nedstrøms fiskeri, og vil samtidig give spinneren en opdrift, hvilket har betydning for fiskedybden. Dette blad er er også virkelig godt til opstrøms fisker

Hvor fås materialerne

Som udgangspunkt køber jeg mine spinnerdele i Danmark hos www.Korsholm.dk eller hos www.Ækvatorsport.dk. De dele som jeg ikke kan få i Danmark, køber jeg enten i USA hos www.jannsnetcraft.com eller i England hos www.mchardys.co.uk. Heldigvis er sortimentet på vej op igen i Danmark, så det er kun ganske få dele som pt. ikke førers i Danmark. Det største sortiment findes hos Korsholm. Vær opmærksom, at på dine kondomspinnere godt kan blive lidt mørkere med tiden.

Pilespids bladet – WillowLeaf – roterer tættere på kroppen i en vinkel på 22-25º. Når det slanke blad roterer tættere på kroppen, giver det meget lidt mod­stand, når der fiskes i strøm­vand, hvorved den holder fiskedybden bedre ved nedstrømfiskeri. Den er dog også fin til opstrøms fiskeri, hvis man fx gerne vil lidt ned i vandet.

 

Hvidovre Sport

 

PERLERNE på spinneren er enten en plastperle eller metal perle, hvis den skal tilføje spinneren vægt. Der bruges en større perle mellem de to kropsdele og en mindre perle efter den lille kropsdel. De er både er med til at give afstand mellem blad og krop, men er også medvirkende til at sikre en perfekt rotation af bladet. Der kan bruges en lille perle igen ovenover bøjlen.

Det er pærelet at bygge sin egen kondomspinner. Det kan gøres for 26 kroner med messingkrop og en Ownerkrog. Vil du have blyfrit hvidmetal kan det gøres for 28 kroner, hvis du støber kroppen selv. Eller sagt på en anden måde – du sparer cirka halvdelen i forhold til, hvad en spinner af tilsvarende kvalitet koster i butikkerne.

Det er pærelet at bygge sin egen kondomspinner. Det kan gøres for 26 kroner med messingkrop og en Ownerkrog. Vil du have blyfrit hvidmetal kan det gøres for 28 kroner, hvis du støber kroppen selv. Eller sagt på en anden måde – du sparer cirka halvdelen i forhold til, hvad en spinner af tilsvarende kvalitet koster i butikkerne.

BØJLERNE findes i to typer; Bretton og Mepps. Forskellen på bøjlerne er at Bretton er en massiv bøjle, hvorimod Mepps er en foldet bøjle

Bretton bøjlen er mere stabil og stærk, hvorimod Mepps bøjlen kan bøjes hvis den trækkes gennem en masse grøde. Jeg bruger altid Bretton bøjlen på mine spinner fra str. 3 og op.

WIREN som bruges til spinnere hedder pianowire. Det er en fleksibel wire, som ikke knækker, når den gentagende gange rettes ud, hvis spinneren er blevet skæv. Wiren er også rustfri

0,5 mm wiren bruges til spinnere i str. 0-1 er, mens spinner i str. 2-3 typisk laves på 0,6 mm wire. Til de store spinnere str 4-6 bruges en wire i tykkelsen 0,7 mm, og skal du lave en mammut spinner findes der faktisk wire af denne type helt op til 0,9 mm. Den er dog meget svær at benytte i de almindelige spinneværktøjer, og det ender ofte med, at værktøjet går i stykker.

VALG AF KROG er ofte meget forskelligt fra fisker til fisker. Den optimale størrelse på enkeltkroge er typisk to krogstørrelser større end den optimale trekrog – fx str. 4 trekrog eller str. 1 enkeltkrog. Benyt en krog som passer til det fiskeri du dyrker.

Man behøver ikke at lade wiren gå tilbage igennem kroppen for at låse den, fordi den kan ikke rettes ud, når den er bukket. På mindre spinnere skal wiren derimod gå tilbage gennem kroppen og låses ved at bukke/twiste den omkring den gennemgående wire over kroppen. Det overskydende wire klippes af, så den flugter med kroppens kant, hvilket sikrer, at wiren ikke kan rettes ud. Husk altid, når du skal bukke wiren, at tage fat på wiren så tæt på bukke punktet som muligt, ellers får du ikke flot skarp buk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This