At leve af at fiske er nok noget de fleste lystfiskere drømmer om. For 25 år siden tog Brødrene Andén springet og blev professionelle bådfiskeguider. Siden da er det blevet til mange gode oplevelser på vandet og ikke mindst en imponerende stribe trofæfisk. Fisk & Fri har været på fisketur med de to erfarne herrer – Robert og Ronni Andén.
Tekst: Andreas Aggerlund

En af mange kapitale gedder til Ronni Andén. Denne fine fisk faldt for en Shallow Runner i Trosa Skærgård.

En af mange kapitale gedder til Ronni Andén. Denne fine fisk faldt for en Shallow Runner i Trosa Skærgård.

TROSA HAVN er plottet på gps’en og Rolling Stones kører for fulde drøn i radioen. Foran os har vi to dages geddefiskeri. Stemningen er høj og snakken om fiskeriet i området går lystigt. Peter Kirkby, som har inviteret og skal være min fiskemakker på turen, fortæller historier fra tidligere ture med brødrene, og mine forventninger vokser i takt med, at vi nærmer os vor destination.
Efter en lang køretur ankommer vi til Trosa lidt syd for Stockholm. Vi bliver indlogeret på det lokale vandrehjem, og da klokken er ret mange, skynder vi os i seng for at være friske til morgendagens fiskeri.
Klokken 7,30 næste morgen står vi klædt i flydedragt på havnen og venter spændt på dagens mand i skysovs. Robert Andén, der allerede er ved at køre båden ned af rampen, møder os med et stort smil.
– Det er fine forhold i dag, lyder det fra Robert, som glaner op på den mørke himmel og smiler.
– Ja, istemmer vi begge. Det skal blive godt at komme på vandet og fange lidt gedder.

ROBERTS FISKEMASKINE er imponerende. Vi får bakset grejet ombord, og begiver os af sted mod geddernes jagtmarker.
– Vi skal hovedsageligt fiske på sivkanter med mellem 1,5 og 3 meter vand i dag. Fiskeriet har på det seneste været ret godt i det her område, og vi har haft god succes med Shallow Runners, forklarer Robert, mens han viser den sønderbidte Westin wobler i papegøjefarve frem.
Vi får hurtigt lagt de første kast tæt på sivene, og der går ikke mange minutter før den første sidder der.

Sivkanten fiskes intenst fra Robert Andéns heftige fiskemaskine. En lækker Silver Hawk 540 med en 100 HK Mercury på hækken.

Sivkanten fiskes intenst fra Robert Andéns heftige fiskemaskine. En lækker Silver Hawk 540 med en 100 HK Mercury på hækken.

– Jeg har en! Men den er lille kan jeg hurtigt tilføje. En lille gedde på et par kilo bliver hurtigt afkroget i vandoverfladen, og kort tid efter hænger min wobler igen i luften på vej mod sivkanten.
God start. Nu skal vi bare finde nogle større fisk. Vi fortsætter vores fiskeri ned langs sivkanten og fanger yderligere et par mindre fisk, inden vi igen sejler videre til næste plads.

– Jeg syntes vi skal prøve denne her lille bugt, forklarer Robert, mens vi glider stille frem mod fiskepladsen. Her har vi før haft held med nogle fine gedder. Inde i bugten spotter Peter en gedde, der står og lurer på det lave vand. – Der er én, udbryder han. – Jeg ser den, svarer jeg, men det er ikke den samme fisk vi ser, og det går op for os, at der er fyldt med fisk i den lille vig. Det er ingen kæmpe, men det er stadig et imponerende syn at se så mange gedder cruise stille omkring på de lave vand.
De første kast bliver lagt helt op af sivkanten, og fiskene reagere med det samme. Robert, der fisker med en prototype gummiagn, får en femkilos i første kast, og Peter får delt sin jig i to af en ubehøvlet gedde.

Selvom skærgården oftest er forbundet med gedder, kan man i perioder opdyrke uvirkeligt godt sandartfiskeri.

Selvom skærgården oftest er forbundet med gedder, kan man i perioder opdyrke uvirkeligt godt sandartfiskeri.

– Pis! Den lille pind klippede min hale, udbryder Peter, som ser det hele ske i det krystalklare vand.
Det er ikke ualmindeligt at især mindre gedder kun får fat i halen, når man fisker lange jigs, og er man uheldig bliver den amputeret.
Vi fisker videre i den indbydende bugt og lander en del gedder mellem 2-4 kilo, inden vi begiver os videre til næste plads. Der fisker vi en masse spændende vand frem til frokost, hvor vi kan tælle dagens fangst indtil videre til 15 gedder med de største på omtrent fem kilo. Det er ikke voldsomt store fisk, men det er stadig fint og ikke mindst action fyldt fiskeri.

ROBERT SEJLER ind til land, hvor han har en lille plet med bålplads og nogle træstubbe, man kan sidde på.
– Jeg har noget marineret kød med, som jeg håber er ok, siger Robert, mens han tømmer båden for brænde og alskens spiselige lækkerier. – Jo da, det lyder lækkert, svarer vi i kor. Robert tænder bålet og placerer sin gigantiske stegepande over ilden. Inden længe syder de lækre kødstykker, alt imens snakken går. Jeg går lidt rundt og sonderer terrænet, da jeg får øje på gruppe træer med linestumper bundet om stammerne.
– Hvad er det? spørger jeg. – De fisker sandart her om sommeren, svarer han.

Robert tilbereder to kilo marineret filet over åben ild. En fornem og yderst velsmagende fiskefrokost.

Robert tilbereder to kilo marineret filet over åben ild. En fornem og yderst velsmagende fiskefrokost.

Peter, som er ihærdig sandart fisker spidser øre og ser sin chance til at trække sandartkortet. – Har ni bra gösfiske her, spørger han på gebrokken svensk. – Ja det er ganske udmærket, svarer Robert. – Der ligger faktisk en fin vig lige herovre, hvor jeg har fået tre stykker over ti kilo. Der blev helt stille. Peter og jeg kikker målløse på hinanden. – Tre over ti kilo! Udbryder vi i kor. – Tar’ du pis på os, ryger det efterfølgende ud af en tydeligt ophidset Peter, denne gang på dansk. – Ja altså over de sidste 20 år. Det er jo ikke sådan nogle fisk jeg fanger hvert år, undskylder Robert… – Om det så havde taget dig hele livet, så er tre sandarter over ti latterligt godt, fastslår vi.
Efter en fornem frokost, begiver vi os stopmætte på vandet igen for at sætte krogen i nogle gedder. Vi fisker adskillige lovende pladser, men fanger desværre kun nogle få mindre gedder.

ANDENDAGEN skal vi fiske med Roberts bror Ronni. – Vi skal fiske meget forskelligt vand i dag med alt fra helt lave dyndvige til dybe strømfyldte render, forklarer Ronni. – Vejret er lidt hårdt, så der kan godt komme lidt bølger, men det bliver ikke noget problem, forsikrer han.
Ronni, der om nogen kender området, får navigeret os til den første fiskeplads uden om de store bølger. Det er en lang, smal og enorm smuk vig med høje klippekanter på begge sider. Ronni slukker motoren og lader os glide ind i vigen.

Det er ikke så lidt fiskevand man kan dække med 100 HK på hækken, og Robert kender alle de rigtige pladser.

Det er ikke så lidt fiskevand man kan dække med 100 HK på hækken, og Robert kender alle de rigtige pladser.

– Det gode fiskeri er inde ved sivene der, forklarer Ronni og peger, men prøv at ligge et par kast ved klipperne der først. Det er ikke så sjældent endda, at der står fisk. Som sagt så gjort. Bom! Dagens første kast resulterer i fisk. En smuk 3-kilos skærgårdsgedde har sat tænderne i Ronnis favorit agn – en Westin Jätte på 19 cm med skåret ske.
– Vi har haft rigtig god succes med at skære halvdelen af skeen af woblerne, hvilket giver agnen en fin rullende gang – og så kan vi fiske dem på rigtigt lavt vand, forklare Ronni, og opfordrer mig til at prøve en.

Jeg hægter den store agn på og begynder at fiske. Der er virkelig mange fisk i den eventyrlige vig, og vi får fat i en god del af dem. Efter en runde i bunden af vigen, har vi allerede haft ti gedder i båden. Med en god start på dagen sejler vi videre til næste plads. Ronni giver sin 100 hk alt, hvad den kan trække – og Trosa Skærgårds smukke natur suser sløret forbi os.

To stykker sølvtøj i form at en fin havørred samt en laks.

To stykker sølvtøj i form at en fin havørred samt en laks.

HAVØRRED, fisker vi også efter i en åben og klippefyldt bugt. – Vi glider ind i den åbne bugt med nogle store klippeblokke i midten. Kysten er noget mere barsk en de foregående pladser og bunden er dækket med blæretang og sten. – Lige herude er der 20 meter dybt, forklarer Ronni og peger, men det er her vi skal fiske. Det er ofte godt på bagsiden af klippen og langs kanterne, men prøv jer frem. Havørreden kan stå over det hele herinde. Der går ikke længe før Peter får en lynende blank havørred i god stand. Kort tid efter er den gal igen, for endnu en fisk har taget Peters Salty kystwobler, og denne gang er det en pænere fisk. Ronni finder nettet frem og efter en rimelig udramatisk fight sidder Peter med en 2,5 kilos lettere farvet fisk. Et par hurtige fotografier efter, kan Peter genudsætte den gyldne skønhed. Efter bare 30 minutters og to fine havørreder sadler vi tilbage til gedderne.

LÆNGERE INDE I SKÆRGAARDEN udpeger Ronni den ene plads efter den anden, mens vi suser forbi dem. – Her har jeg engang fået en 12 kilos gedde, og omme bag den pynt er der godt havørredfiskeri, lyder det. Pladserne virker uendelige, og følelsen af ikke at have fisketid nok tynger.
– Her skal vi prøve, siger Ronni, mens han tager farten af båden. Enten er de her, ellers er de ikke, her er ret lavvandet, og fiskene står ofte inde imellem de spredte siv. Desuden er her mange brasen, som til tider kan trække de store ind.

Inde i vigen spotter vi hurtigt nogle gedder, som står mellem de spredte siv. Vi lægger nogle korte kast til de sete fisk mellem sivene, men de er svære at få i tale. Mange agnskift senere har vi kun haft nogle enkelte følgere. Lyset begynder at forsvinde, og aftenen nærmer sig hastigt, så vi skynder os videre for at nå en sidste plads.

Robert forklarer lidt lokale strømforhold på sin Lowrance hds10 plotter.

Robert forklarer lidt lokale strømforhold på sin Lowrance hds10 plotter.

Da vi når dagens sidste fiskeplads, er lyset faldet så meget, at det har lagt en dæmper på fiskeriet, og vi sejler tilbage til slæbe­stedet. Med båden på traileren og bilerne pakket, indtager vi dagens sene frokost. Fiskeriet har været så spændende, at vi helt har glemt at spise Ronnis medbragte mad. Under »frokosten« diskuterer vi dagens fiskeri, hvor vi har landet en god bid over 20 gedder samt Peters to havørreder. Slet ikke så ringe. De store er desværre udeblevet, men både Ronni og Roberts fangstjournaler vidner om, at de er her.

Den smukke skærgård har endnu engang gjort stort indtryk, og sat ideer i gang til kommende fisketure. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Trosa.

Guiderne Brødrene Andén
Selvom kunderne kommer i første række, har brødrene selv landet svimlende mange store fisk. På deres hjemmeside kan man bl.a. læse om personlige rekorder på gedde over 17 kilo, sandart over 10 kilo og havørreder over 9 kilo. Enkeltstående er det imponerende fangster, men hvis man samler alle disse fisk på to mand er det helt vildt. Brødrene startede deres guidevirksomhed i 80´erne. De første fem år var det en bibeskæftigelse, men i starten af 90erne tog de springet og blev fuldtids fiskeguider og har ikke set sig tilbage siden.
På www.andensfiske.se kan du læse mere om brødrene, og skulle du være interesseret i en guidet tur kan det også arrangeres.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Robert Andén med sin monster gedde på 17,4 kilo Bom!

Robert Andén med sin monster gedde på 17,4 kilo Bom!

Fiskemaskinerne
Da vi var af sted med brødrene sejlede Robert i en lækker Silver Hawk 540 med en 100Hk Mercury på hækken. Ved styrepulten havde han en Lowrance hds10 plotter med indbygget ekkolod. Det er en super fed båd med rigtigt god plads til kastefiskeriet, men Robert har siden vores tur opgraderet til en Silver Eagle 630 med en 150Hk Mercury, så han kan have fire gæster med ud. – Den nye båd har desuden fået en frontmonteret Minkota med I-pilot, så jeg kan dyrke vertikalfiskeriet mere målrettet, understreger han.
Ronny Andén sejler i en Rocad 560 med en 100Hk Suzuki motor. Han benytter sig ligeledes af en Lowrance hds10 plotter. – Den strømlignede båd er hurtigt på fjerne fiskepladser, og den er særdeles velsejlende, selv i hårdt vejr, fortæller han.

Begge bådene er ret alsidige og egner sig godt til kastefiskeri samt trolling. De har begge godt med luger til at pakke grej væk samt en masse fine aflægningspladser. Der er selvfølgelig god flad bund i begge samt kasteplatforme i fronten.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This