Det er netop meldt ud, at Svendsen Sport er blevet opkøbt af Pure Fishing Koncernen, som allerede har så kendte brands som Abu Garcia, All Star, Berkley, Fenwick, Fin-Nor, Frabill, Greys, Hardy, Hodgman, Hooker Reels, Johnson, JRC, Mitchell, PENN, Pflueger, Plano, Sebile, Shakespeare, SpiderWire, Stren, Ugly Stik og Van Staal. Opkøbet føjer dermed kendte brands som Savage Gear, Prologic, MadCat, WaterWolf og DAM til Pure fishings velspækkede produkt-portefølje

Planen er, at opkøbet skal give en endnu bredere salgsdækning i hele Europa – samt at skabe mere synergi i produktudvikling og marketing med det mål at ekspandere yderligere globalt, hedder det. Opkøbet er det fjerde af slagsen foretaget af Pure Fishing, mens det har været ejet af Sycamore Partners.

– Vi er især glade for de talentfulde medarbejdere vi får med dette opkøb, siger Pure Fishings Chief Executive Officer – Harlan Kent, der har store planer for mange spændende nye produkter. Pure Fishing er nu endnu stærkere end før, understreger han.

– Hos Svendsen Sport har vi arbejdet hårdt de sidste par år – både med nye innovative produkter og brands – der distribueres via en platform, som er nem at opskalere, siger Svendsen Sports direktør Hans Maasbøl. – Vi er stolte over, at vi har fordoblet omsæstningen de sidste par år – og samtidig øget fortjenesten. Derfor er vi meget spændte på, hvad fremtiden med Pure Fishing kan bringe, og jeg er sikker på, at det vil gøres os i stand til at fortsætte den positive udvikling med forøget styrke og momentum.

 

Harald Nyborg

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This