– Efter en veloverstået morgenvækning af et kobberbryllup par, gik turen til et nyt vandhul, fortæller Christian Willer. – GoogleMaps var på forhånd blevet nærstuderet, og jeg havde også været på en dagtur til søen for 14 dage siden, for at forberede mig lidt til turen. Med mig havde jeg ny bivy, ny bedchair, nye hjul samt en ny cradle, der skulle indvies. Taklerne var sejlet i suppen omkring klokken 13.00, og ventetiden kunne begynde.

– Jeg sad med en god fornemmelse i kroppen. Omkring klokken 21.30 lukkede jeg øjnene fra den VM-semifinale i snooker, som jeg var begyndt at følge med i. 20 minutter senere kom der to bip fra min ene bidmelder. Jeg fløj ud af soveposen og fik i samme bevægelse vredet mit venstre knæ, så jeg måtte vralte ned af skrænten som en and med et brækket ben. Jeg kunne straks se, at min højre stang flexede mod højre og greb fat i den. Jeg gjorde et solidt modhug, og så var der fast fisk.

– Feeeedt, tænkte jeg, den føltes god. Den opførte sig eksemplarisk til at starte med, og jeg fik den relativt hurtigt pumpet ind. Og så var det ellers ned på hug med nettet for at være klar. “Av for dælen da mit knæ”. Da den fik øje på nettet, tog den straks flugten. Dette senarie gentog sig 6-7 gange, og hver gang gik jeg i hug og bandede over mit knæ. Til sidst røg den dog endelig over netrammen: SÅDAN DER.

– Det lykkes mig herefter at humpe op ad skrænten og lægge karpen i min cradle: Wow hvor den bare passede godt til den smukke fisk. Vægten stoppede ved 13,75kg. Jeg fik yderligere fisk omkring klokken to og igen ved 10.30 tiden. Hvad mere kan man ønske sig? Knæk og bræk derude, slutter Christian Willer.

 

Kizuma line

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This