Jeg har i en længere periode gået på kysten med en prototype på et gennemløbsblink for at teste det af, og for at se om der var behov for rettelser, fortæller Martin Bosen. – Denne formiddag var vejret lidt ustadigt med regn og rusk, og mine forventninger sagde, at succes kriteriet var en håndfuld fisk på denne korte tur, hvor jeg havde to timers fiskeri til rådighed. Men hvad turen endte ud i, var jeg ikke helt forberedt på – og turen blev så også næsten en time længere end planlagt.

– På et tidspunkt ramte jeg et vandskifte, og det hele eksploderede allerede fra andet kast, hvor denne fisk, som du ser på billedet i 60´erne huggede til min agn. Herfra gik det stærkt med flere flotte fisk omkring de 60 og i 50´erne. Efter knapt tre timers bonanza fiskeri var jeg endt på 25 fisk og et par gode fisk mistet – formegentligt ligeledes i 60´erne.

– En fantastisk underholdende og lidt hektisk tur, hvor jeg var gennemblødt og kold, da jeg gik tilbage mod bilen. Men et kæmpe smil på læben – det havde jeg da.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This