Danmarks eneste indendørs bådudstilling bygger sin succes på tradition og fornyelseBådsæsonen har indtil videre været præget af forrygende vejr, og mon ikke mange drømmer om at komme på vandet, når de elegante sejl- og motorbåde glider forbi ved de danske fjorde og kyster? Hvad enten man ønsker at debutere som fritidssejler, planlægger at købe ny og større båd eller “bare” mangler udstyr eller beklædning, så bliver Fredericia Boat Show 2019 et godt sted at kaste anker. Det lover Lars Søndergaard, messechef i MESSE C Fredericia: Dermed er Danmarks eneste indendørs udstilling lidt af en solstrålehistorie i forhold til nogle af de andre europæiske bådudstillinger, som oplever en del turbulens og usikkerhed i denne tid. – Succesen hænger også sammen med, at der er kommet god ro og orden over den danske udstillingskalender. Der er en årlig, flydende udstilling i Ishøj ultimo august, og så vores indendørs udstilling hvert andet år i februar-marts. Det virker som et setup, sejlentusiasterne synes godt om, konstaterer messechefen, som også roser samarbejdet med brancheforeningen Danboat – en del af Skib & Båd. Fredericia Boat Show 2019 er nummer 28 i rækken i Fredericia. Dermed er der masser af traditioner forbundet med udstillingen, men det må ikke blive en sovepude, betoner Lars Søndergaard. – Vi skal hele tiden arbejde med udvikling og nyskabelse. Man skal ikke komme som besøgende og opleve præcis det samme som for to år siden. Vi skal – sammen med udstillerne – sikre os, at vores aktiviteter, præsentationer og udstillingsområde fornyer sig og hele tiden er spændende at gå på opdagelse i, understreger messechefen. Boat Show foregår stadig over to weekender i slutningen af februar/starten af marts og lægger fortsat beslag på alle fire haller i MESSE C. Som noget nyt vil der “den sidste fredag” være åbent helt til klokken 20, og fra klokken 16 er der fyraftenstilbud, så man kommer ind til halv pris. Læs mere om Fredericia Boat Show på www.boatshow.dk. |