Typisk er det relativt små agn, der skal til på denne tid af året. Denne fisk faldt for en sort og guld Hansen micro Stripper.FORÅRET er undervejs, og i den kommende tid kan man være heldig at opleve et virkeligt godt fiskeri, hvor stimer af hugvillige havørreder søger ind over lavt vand.

Små agn er som regel sagen, og det var da også på et meget lille og diskret blink – en guld og sort Hansen Stripper – at Thomas Ask Rasmussen fangede en rigtig flot havørreder på 1,2 kilo, da han var ude sammen med kammeraten Mikkel Dansbo for at fiske havørreder i Odense Fjord.

De to havde flere hug i løbet af dagen, men Thomas Rasmussens 1,2 kilos fisk endte med at blive dagens eneste på land. Men mon ikke den markerer et vendepunkt. De kommende uger – hvor temperaturerne skal stige – byder med stor sandsynlighed på noget glimrende fiskeri.

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This