BLANKFISK PÅ STRIBE? – SÅ TA´TIL RIBE

Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.

 

Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.

Af Erik Tveskov

RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret  passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.

I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.

Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.

HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.

Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af  tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.

 

Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.

VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle.  Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.

FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.

Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.

 

Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.

HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag  vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.

EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.

De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.

 

HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5  cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.

Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.