Den Rumænske sø Salrulesti er kendt for sine mange og store karper – og der er flere gange afholdt World Carp Cup her. Søen har produceret flere (ex) verdensrekorder heriblandt speljkarper op til 37,3 kilo og skælkarper op til 34,5 kilo. Over de seneste år har man også introduceret en masse store belugaer op til 300 hundrede kilo, så der er virkelig nogle store fisk at komme efter her. Fisk & Fris Olivier Portrat var den første til at prøve belugafiskeriet for nogle år tilbage, hvilket han blandt andet skrev en artikel om i Fisk & Fri.
Nu er datoen for det første World Cup i størfiskeri sat til den 10-15 oktober 2021. Konkurrencen afholdes i området mellem Polcesti & Sandulita. Alle 20 pladser nummereres, og der trækkes dagligt lod om de forskellige swims. Der kan fiskes med både kunst og naturlig agn med op til 4 stænger til 2 personer pr hold. Deltagergebyret er 5000 Euro pr team hvilket inkluderer morgen og aftensmad, dobbeltværelse på et godt hotel samt en udlejningsbil til og fra lufthavnen.
Førstepræminen for de tre største fisk er 30.000 Euro, og præminen for den største beluga er 20.000 Euro.
Du kan læse meget mere om arrangementet her.
Fotos af Olivier Portrat

De store stør i Sarulestisøen kan levere en forrygende fight.

Endnu en stor beluga fra Sarulesti. Denne blev taget på en død brasen.

Du skal nok blive spændt godt for ved Sarulesti søen.