– Min kæreste og jeg var taget fra Jylland til København for at besøge min far, fortæller Emil Jensen. – I den sammenhæng, benyttede vi lejligheden til at tage på en lille fisketur ud til Poppelsøen lige uden for hovedstaden. Kl.06.15 stod vi klar med vores grejer rigget til.

– To af de tre stænger var med lidt ældre, meget holdbart grej, som vel nok mest er egnet til kysten – begge med bombarda rig. Den tredje stang var dog lidt anderledes. Det var nemlig en sprit ny UL stang, med nyt hjul, ny line og ny 4,5 grams. gul/sort Præsten gennemløber.

– Det var den gamle (min far) der startede ud med det nye grej og efter kun tre kast, landede han den første fisk. Det var en fin Regnbueørred på 2,5 kg. Fisken blev afkroget og aflivet, hvorefter fiskeriet fortsatte. Der gik dog ikke mere end to kast, før det bare sagde “SMASK”, hvorefter et kæmpe hug på gennemløberen resulterede i en fuldstændig flexet UL stang. Vi kiggede på hinanden og var slet ikke i tvivl om, at der var tale om en kæmpe fisk, som næsten umuligt kunne være en ørred. Kæmpen gjorde præcist, som det passede den. Udløb efter udløb, frem og tilbage, ud midt på søen og helt ind til bredden. Det var nærmest umuligt at styre den, men pludseligt var det som om, at fisken skulle have en pause. Det betød, at vi vandt lidt line tilbage på hjulet, og at jeg fik et glimt af den store fisk. Det blev nu klart, at der var tale om en stør, hvor en hurtig vurdering ville være, at den vejede mindst 15 kg.

– Endelig kom fisken tættere på land og vi begyndt så småt at forberede net og landingsmåtte, som jeg måtte løbe over på den anden side af søen efter, da vi jo ikke ligefrem havde regnet med, at vi skulle fange stør på UL grej. Men lige som at vi var ved at have støren, hvor vi ville have den, tog den endnu et langt udløb. Denne gang var det bare det sidste, der skulle til, for nu blev linen slap…  Støren havde spyttet krog og gennemløber ud og væk var fisken. Fighten havde varet i ca. 35-40 min. Så min fars arme var godt syret til. 1-0 til støren.

– Da den gamle, lige skulle have en slapper efter den lange fight, overtog jeg UL grejet og tre kast efter, var der igen fuld flex på stangen! Denne gang var vi ikke i tvivl, for måden hvorpå fiske bevægede sig, kunne det umuligt være andet end en stør, igen! Jeg fightede længe med den tunge fisk, hvor udløbende kom i jævne pulserende stød. Jeg strammede bremsen på hjulet lidt ekstra, så jeg forhåbentlig kunne kontrollerede støren lidt bedre, end det var lykkedes os i første forsøg.

– Efter 15 minutter begyndte mine arme så småt at syre en smule til, for det er jo ikke  ligefrem hverdagskost for en ørredfisker, at have en +10 kilos fisk i den anden ende af stangen. Men lidt efter lidt kom fisken gradvist tættere på land. Nu var fisken så tæt på, at vi igen fandt net og landingsmåtten frem. Min far tog sig af opgaven med at lande fisken, så jeg kunne koncentrere mig om stangen og fisken. Den kom nu helt ind på lavt vand, og den gamle tog én for holdet, da han i sine Helly Hansen kondisko, trådte ud i søen for at få ordenligt fat om størens hale. Og omsider! Efter en fight på 20-25 minutter, fik vi fisken op på landingsmåtten og fik den afkroget.

– På land var fisken ikke mindre imponerende. Den meget muskuløse og næsten helt majestætiske Belugastør, er den største fisk jeg nogensinde har fanget, det er den første stør jeg nogensinde har fanget. – Og så var det hele endda på UL grej! Sikke en oplevelser og sikke en fight! Scoren var nu blevet udlignet! Støren 1 – 1 Far og søn! Belugastøren vejede 13,5 kg. Og målte 138 cm.

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This