Kysterne ved Australske Exmouth byder på masser af spændende udfordringer for fluefiskere med hang til høj himmel, flats, brændende sol og bomstærke hurtigsvømmere på fluegrejet. Følg med Fisk & Fri’s Jan Bach Christensen downunder.

Tekst og fotos: Jan Bach Kristensen

Efter en nervepirrende fight kan jeg endelig lande min første permit! I modsætning til de permits, der lever i det Caribiske Hav, så har den indo-pacifiske permit karakteristiske gule finner.

Efter en nervepirrende fight kan jeg endelig lande min første permit! I modsætning til de permits, der lever i det Caribiske Hav, så har den indo-pacifiske permit karakteristiske gule finner.

TUNJAGTEN ER GÅET IND. Vi er på vej over golfen og spejder efter aktivitet. Solen brager ned, og temperaturen har allerede rundet de 35 grader selvom det er tidligt på dagen. Der blæser heldigvis en let brise, som rifler det ellers rolige, mørkeblå vand – og det er perfekte forhold til at jagte tun.

Der er kun 6-8 meter dybt, men tunene kommer helt herned i bunden af golfen i deres søgen efter byttefisk. Vi spotter en håndfuld terner dykke 4-500 meter væk, hvilket er et godt tegn på, at der er byttefisk, som bliver angrebet nedefra. Jeg læner mig mod bommen på fordækket for at kunne holde balancen, og planter en solcreme-indsmurt fod på løslinen, for at den ikke skal flyve væk, idet Jono slipper hestene på hækken løs, og vi nærmest flyver over det mørkeblå vand mod stedet, hvor vi nu kan se aggressive plask i overfladen.

Mens vi stille glider over den kilometer-lange flat og spejder efter permit og queenfish, får vi pludselig besøg af en hammerhaj, som lige skal tjekke os ud. Senere ser vi den jagte og fange en stor havskildpadde – et brutalt men imponerende skue, som pisker flat’en til skum.

Mens vi stille glider over den kilometer-lange flat og spejder efter permit og queenfish, får vi pludselig besøg af en hammerhaj, som lige skal tjekke os ud. Senere ser vi den jagte og fange en stor havskildpadde – et brutalt men imponerende skue, som pisker flat’en til skum.

KORT TID EFTER er vi fremme, men fiskene er væk. Fuglene er der stadig, og vi ved, at de oppefra kan se, og derfor følger, tunene. Vi sejler stille efter dem og pludselig bryder det løs igen. Småfisk bliver presset mod overfladen nedefra af sultne rovfisk og angrebet oppefra af ternerne. Det lyder som en eksplosion hver gang en eller flere småfisk må lade livet i et plask, når en tromletyk longtail tun på et splitsekund angriber og inhalerer dem.

Jono placerer båden perfekt, og det lykkes mig at lægge et langt kast ud. Jeg stripper linen få gange, før jeg mærker det magiske træk i linen: En tun har taget fluen. Inden jeg får set mig om, hører jeg den henrivende lyd af en strammet bremse, der hviner, idet flue- og bagline forlader hjulet i et afsindigt tempo.

Nico er ikke sen til at udnytte chancen, og i andet kast fra agter­enden er der gevinst, så han nu også lufter baglinen. Tunene er bomstærke, men må til sidst overgive sig, og vi kan med et kæmpe smil lande og genudsætte hver sin longtail tun efter en hurtig foto-session. Den danske vinter synes langt væk, og dagen er kun næsten lige startet.

En velvoksen golden trevally må en kort tur i båden og vende, inden den får friheden igen. Goldens er nært beslægtet med giant trevally (GT) og er en populær sportsfisk på grund af deres styrke, størrelse og villighed til at tage en flue på lavt vand.

En velvoksen golden trevally må en kort tur i båden og vende, inden den får friheden igen. Goldens er nært beslægtet med giant trevally (GT) og er en populær sportsfisk på grund af deres styrke, størrelse og villighed til at tage en flue på lavt vand.

JONO er en af mine mange internet-fluefiskekammerater, der typisk er lige så fiske- eller fototossede som jeg selv. Mange af dem har jeg ikke nødvendigvis mødt eller fisket med i den »rigtige« verden – og de bor langt fra Danmark. Jono og jeg blev i sin tid introduceret til hinanden gennem en fælles ven; en enestående amerikansk fluehjulsdesigner og – producent Jack Charlton, som desværre er gået bort. Over årene har vi skrevet frem og tilbage og ofte talt sammen om at skulle fiske sammen en dag.

Sydafrika er Jonos oprindelige hjemland, men han boede i en årrække i australske Sydney, hvor han drev et succesfuldt marketing-bureau. Hans virkelige passion lå dog i fluefiskeriet, og han tog efterhånden flere og flere af sine telefonmøder fra sin fiskebåd i Sydney Harbour. En dag tog han konsekvensen og gjorde det, som de fleste af os nok indimellem drømmer eller har drømt om: Han solgte firmaet, sagde lejligheden op og begav sig med 4-hjulstrækker og båden på slæb ud på et fiskeeventyr – uden returbillet.

Når tidevandet er for lavt til at fiske eller der blæser for meget, må man finde på andet at lave – og at jagte frokost i form af mud crabs er ikke en dårlig erstatning. Pas på fingrene; deres kløer er ikke for syns skyld!

Når tidevandet er for lavt til at fiske eller der blæser for meget, må man finde på andet at lave – og at jagte frokost i form af mud crabs er ikke en dårlig erstatning. Pas på fingrene; deres kløer er ikke for syns skyld!

Egentlig var Jono’s plan at fiske sig hele vejen rundt om Australien, men han nåede dog kun halvvejs rundt. 1.300 km nord for Perth i det øde og ørkenagtige vestlige Australien ligger der nemlig en lille by ved navn Exmouth. Her bor 3.000 indbyggere, og der er flere hundrede kilometer til nærmeste by. Byen blev anlagt i 1967, da amerikanerne havde brug for en radiostation, der kunne række over det Indiske Ocean. Exmouth ligger på en 15 km bred tange, hvor der på ydersiden findes et af verdens største barriere-koralrev – Ningaloo Reef. Indenfor revet er der en 50 km lang beskyttet lagune med krystalklart, azurblåt vand og på indersiden findes Exmouth Gulf, en kæmpestor bugt, som er beskyttet på tre sider. Det vil med andre ord sige, at man næsten uanset vindretningen, altid kan finde et sted med forholdsvis læ.

Han blev et stykke tid, boede i telt på campingplads og arbejdede på den lokale pub for at skrabe penge sammen til benzin, så han kunne komme ud at fiske. Fiskeriet var bedre end noget han før havde oplevet, og efter en årelang kamp med myndigheder og bank, er Jono nu indehaver af en guide-licens samt en helt fantastisk, specialbygget båd, som han måtte hente på østkysten og køre 5.500 km gennem den australske ørken.

Nicolai genudsætter en golden trevally i Ningaloo Lagoon’s azurgrønne vand – et af de smukkeste steder man kan forestille sig at fiske.

Nicolai genudsætter en golden trevally i Ningaloo Lagoon’s azurgrønne vand – et af de smukkeste steder man kan forestille sig at fiske.

Jono er ikke kun en super flink og generøs fyr. Hans passion for fluefiskeri, fiskene og området omkring Exmouth er ubeskriveligt stort. Det er uden tvivl en af de primære grunde til, at han på kort tid er blevet en af de mest populære og eftertragtede guides i Australien.

EXMOUTH er ikke udelukkende en destination for bonefish, sejlfisk eller trevally, men derimod en fiskedestination med et helt utroligt stort og varieret udvalg af fiskearter. En del australiere besøger Exmouth for at fange bonefish, men for fiskere fra andre lande er det i højere grad drømmen om aggressive queenfish, store golden trevally på flats, bomstærke tun, sejlfisk og marlin lidt længere fra land. Hertil kommer kæmpe spanish mackerel, indo-pacifiske permit og de mytiske milkfish, der minder om kæmpemulter på steorider. Og det er endda kun nogen af de arter, man kan være heldig at løbe på.

 

Garmin Quatix

 

Ikke mange steder i verden kan man fange off-shore arter som tun, sejlfisk og endda marlin, for på samme dag og fra samme båd fange flats-arter som trevallies, bonefish og permit! Med andre ord, så er Exmouth lidt af en saltvandsfluefiskers drømmedestination, hvis man er til at variation og artsrigdom. Desværre ligger Western Australia ikke lige om hjørnet, og destinationen har derfor stået højt på drømmelisten i mange år.

EFTER NOGLE DAGES KYSTFISKERI på egen hånd i fantastiske omgivelser afbrudt af en dag, hvor vi havde den fantastiske oplevelse at snorkle med hvalhajer – har vi nu fisket nogen dage med Jono – både i lagunen og i golfen. Trods meget blæsende vejr har vi fået en god forsmag på, hvad området kan tilbyde. Vi har blandt andet landet store golden trevallies og queenfish, jaget tromletykke longtail og mack tun samt set både store giant trevally og kæmpe spanske makreller springe adskillige meter op i luften for at lande perfekt på hovedet igen med byttefisk i munden.

En frokost der er en konge værdig: Nyfanget kæmpekrabbe, iskolde øl – og ingen andre mennesker i miles omkreds.

En frokost der er en konge værdig: Nyfanget kæmpekrabbe, iskolde øl – og ingen andre mennesker i miles omkreds.

Vejrudsigten lover bedre vejr, så vi vælger at pakke båden med proviant og campingudstyr, for at sætte kursen de 35 km tværs over Exmouth Gulf. Herovre er der kilometervis af uberørt kyststrækning og flats – uden et hus, en vej eller andre fiskere i miles omkreds.

En af Jono’s venner har en stor aluminiums-husbåd opankret i en af tidevandsfloderne, der munder ud i denne side af bugten. Den har tidligere været brugt under perlefiskeri, men bliver ikke brugt mere. Vi camperer på husbådens store agterdæk – fuldendt med fiskeørnsrede og en fantastisk udsigt over floden, mangroven og den rødsandede ørken.

Første aften har vejrguderne ikke lyttet til vejrudsigten, og et tordenvejr af dimensioner driver forbi, mens vi sidder i flere timer og beundrer skuet af hundredevis af lyn fra skyer, der en overgang bliver farvet brændende orange af solnedgangen.

Tidligere på dagen har vi ved lavvande været ude at lede efter krabber, og fandt flere på størrelse med en middagstallerken, så aftensmaden står på godt selskab, krabber og kold øl fra køletasken. Stemningen og følelsen af at være langt væk fra alt er helt speciel, og det er en aften, som vi ikke kommer til at glemme med det samme. Hvad vi ikke ved er, at de næste to dage kommer til at byde på enestående fiskeoplevelser.

På vej over golfen ser vi flere stimer longtail tun, og efter en del legen katten-efter-musen, lykkedes det endelig kortvarigt at komme på kastehold af dem. Resultatet er en solid tun-doublé, som efter at have luftet en stor mængde af vores bagline får friheden igen. En tun som vi lander senere på dagen er ikke lige så heldig – den ender som sushi og tunbøffer på grillen kun ca. en time senere...

På vej over golfen ser vi flere stimer longtail tun, og efter en del legen katten-efter-musen, lykkedes det endelig kortvarigt at komme på kastehold af dem. Resultatet er en solid tun-doublé, som efter at have luftet en stor mængde af vores bagline får friheden igen. En tun som vi lander senere på dagen er ikke lige så heldig – den ender som sushi og tunbøffer på grillen kun ca. en time senere…

DRØMMEFISKEN. Det er sidste morgen og tidevandet er endelig begyndt at stige så meget, at der er vand nok til, at vi kan sejle på flat’en. Med næsten to meters forskel mellem høj- og lavvande, er det vigtigt med en god forståelse af tidevandet – både af hensyn til fiskeriet, men også for ikke at gå på grund og måtte vente til næste højvande.

Flat’en synes næsten uendelig stor, og bunden består af lyst sand/mudder. Det er en perfekt habitat for specielt krabber, muslinger og småfisk – og dermed en god jagtmark for større fisk. Vi ser med det samme masser af havskildpadder samt forskellige slags rokker og småhajer. Vandet er helt klart og stille – og det er som at stå og skue ned i et akvarium. En større skygge nærmer sig med rygfinne fri af vandet, og det viser sig at være en 3,5 meter lang hammerhaj, som på kun én meter vand synes at den lige skulle tjekke os ud. Senere få den følgeskab af en lidt mindre tigerhaj.

Det er dog ikke hajer, vi er her for, men i stedet permit – af nogen kaldet for fluefiskerens hellige gral. Jeg har aldrig taget på en tur specifikt efter permit, men har alligevel set og kastet til den sagnomspundne krabbespiser adskillige steder i Caribien. Dog uden held.

Nicolai lægger det sidste pres på en longtail tun. De er bomstærke og giver sig aldrig.

Nicolai lægger det sidste pres på en longtail tun. De er bomstærke og giver sig aldrig.

Vi bevæger os stille hen over flatten, lydløst trukket frem af elmotoren. Tre sæt opmærksomme øjne scanner hele tiden vandet foran os. Vi ser ofte skygger, men de viser sig oftest at være mindre hajer eller rokker. – Permit, udbryder Jono pludselig ivrigt, idet vi ser en skygge blive skræmt og svømme hurtigt væk. Både Nico og jeg tvivler vist begge et øjeblik på Jono’s evner til at artsbestemme på den afstand, og tanken strejfer mig, om det er det kendte guide-trick for at få os lidt op på dupperne. Det er dog ikke nødvendigt, og et par min senere, spotter vi selv en af de legendariske fisk – dog igen på vej væk fra os.

FORHOLDENE er ellers ret perfekte, både hvad angår vandets sigtbarhed, vinden der har lagt sig og solen i ryggen. Vi ser et par permits mere, men de bliver skræmt, allerede idet Nico løfter stangen og skal til at kaste. Han får et par lidt bedre chancer, men bare dét at linen lander på vandet får fiskene til at forsvinde i en sky af mudder. Vi bliver enige om, at det er min tur på fordækket, og vi spejder videre.

Vi begynder at se flere fisk, og de ser ud til ikke at være helt så skræmte. Vandet er steget, og ud af ingenting ser vi to fisk med hovederne tippet ned og i gang med at tage føde på bunden. Jeg lægger et kast ud, og lader den meget tunge krabbeflue synke til bunden. Et kort hurtigt strip får fluen til at hoppe over bunden og slå en lille muddersky. Vi ser fisken til venstre skyde hurtigt frem – den har set fluen. Jeg stripper igen og det næsten uvirkelige sker: Jeg mærker vægt i den anden ende! Jeg strammer op, sætter fluen og hæver stangen. Jeg kan næsten ikke tro, det er rigtigt, men den er god nok. Jeg har kroget en permit, der nu forstår, at noget er galt og ræser ud over flatten. De næste 10-15 minutter er nogle af de mest nervepirrende jeg har prøvet, og jeg kan bare ikke tænke andet end at jeg ikke må miste den!

Er der nogen bedre måde at fejre sin første permit og en fantastisk fiskedag i paradis sammen med gode venner – end med en lokal kold øl? Krabbefluen, der gjorde udslaget, var den sidste flue, der blev bundet inden afgang fra kolde Danmark.

Er der nogen bedre måde at fejre sin første permit og en fantastisk fiskedag i paradis sammen med gode venner – end med en lokal kold øl? Krabbefluen, der gjorde udslaget, var den sidste flue, der blev bundet inden afgang fra kolde Danmark.

HELDIGVIS GÅR ALT EFTER PLANEN og uden besøg af hajer kan vi hoppe ud af båden under den sidste del af fighten. Jono håndlander i første forsøg en gudesmuk gul-finnet indo-pacific permit, med min krabbeflue siddende i mundvigen.

Det er svært at beskrive oplevelsen, men adrenalinen pumper stadig rundt i kroppen, da jeg genudsætter fisken i det klare vand. En drøm er gået i opfyldelse, og det er forhåbentlig ikke sidste gang jeg har fisket Vestaustralien eller sammen med Jono.

Praktisk info
Exmouth ligger et par timers flyvning nord for Perth. Har man tiden kan man køre turen op og udforske denne flotte del af Australien. Området kan fiskes på egen hånd fra kysten, hvis man lejer en bil, men på trods af områdets størrelse mangedobler man sine chancer, hvis man allierer sig med en guide. Kaptajn Jono Shales kan kontaktes gennem sin hjemmeside www.exmouthflyfishing.com.au, hvor man også kan læse mere om fiskeriet i området. En klasse 9 flue­stang med en intermediate line kan bruges til det meste af fiskeriet.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This