Mads Sylvester Jensen med sin 30,8 kilos stortorsk fra havfiskemekkaet Sørøya i Nordnorge. Fisken blev fanget på en Giant Jighead.
18.3.2011 – STORTORSKEFISKERIET på Sørøya i Nord er for alvor skudt i gang. Det skete sidste fredag, da vinden endelig lagde sig. Jakob Lindberg fra Kinetics testteam er en af Skandinaviens dygtigste havfiskere, og han var på plads de fire første dage under det nordnorske "skreitorskefiskeri" på Nordic Sea Anglings camp sammen med et par venner.
Der blev fisket med Giant Jighead havfiskejigs fra Kinetic. Med sig havde de også et par prøver af den nye Magic Minnow Red Ed. Hver dag kastede disse jigs torsk over 25 kilo af sig og turens største torsk blev fanget på en Giant Jighead under tredjedagens fiskeri. Danske Mads Sylvester Jensen var den heldige, der kunne skrige af begejstring efter at have landets en personlig rekord på imponerende 30,8 kilo!
Jakob selv var en anelse mere ydmyg og hans bedste fisk fra turen vejede 25,2 kilo. Denne fisk og flere andre kæmpetorsk blev genudsat efter at være blevet vejet i en vejeslynge. Jakob forklarer at det er vigtigt ikke at presse fiskene til overfladen for hurtigt og at lade dem trykudligne under båden. På denne måde kan over 90% af fiskene genudsættes og kun et fåtal af fisk bliver foræret til de lokale erhvervsfiskere.