To gange blev Brians Glenstrup sø rekord slået den 24. marts, men det var denne på 8,2 kilo, der satte punktummet. BRIAN KRISTOFFERSEN var den 24. marts taget ud på Glenstrup sø sammen med sin svigerfar, Jan Rasmussen.

De startede ved 9.30-tiden, men det var først over middag, at der for alvor kom gang i den. Ekkoloddet markerede fisk – store fisk.

På kom en heftig Rapala Firetiger, ca. 5 minutter efter, kom dagens første hug – en hidsig sag på 66 centimeter.

Et kvarter efter kom endnu en fisk i båden, idet en gedde på 84 centimeter med en vægt på 4,5 kilo inhalerede en ABU-Tormentor.

– Jeg mener faktisk, at dette var ny personlig rekord for mig på Glenstrup sø. Den holdt dog kun ca. 15 minutter, for så var der bud efter Tormentoren igen, fortæller Brian.

Og op kom en prægtig gedde på 100 centimeter og 8,2 kilo. Og dermed en forbedring af rekorden. Alle gedder blev desuden genudsat ifølge Brian Kristoffersen fra Trige.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This