Aktivt flådfiskeri med levende rejer efter brakvandsaborrer er så forbandet effektivt, at det nærmest burde forbydes…Sådan lyder ordene utvetydigt fra vores jyske aborreekspert Jørgen Skårup, der her giver dig en god håndfuld tips til efterårets medefiskeri efter de sortstribede aborrer.
Af JØRGEN SKÅRUP
Krog fjordrejen i det yderste af halen – så vrikker den mere livligt og lokkende – samt holder sig frisk længere.
INTET SLÅR LEVENDE REJER under de rigtige omstændigheder. Så simpelt kan det siges. På min bedste tur fangede jeg 121 aborrer på lidt over 3 timers fiskeri, og jeg kunne faktisk have fanget mange flere, men min beholdning af levende rejer slap simpelthen op.
Sensommer og efterår begynder aborrerne så småt at samles, hvilket giver mulighed for et stabilt aborrefiskeri. Hvis du kan lokalisere aborrerne og har anskaffet dig en spand levende rejer, så kan jeg garantere dig – et vandvittigt underholdende fiskeri.
ABORRER elsker simpelthen rejer, og den kan umuligt modstå en godbid, der laver rejehop lige foran snuden på den. Er der noget, der kan tirre en aborre, så er det et flygtende bytte. Læg hertil fødekonkurrence fra de andre aborrer i stimen; det er altid den kvikkeste aborre, der får maven fuld. Det er den cocktail, der kommer til at give dig et super aborrefiskeri.
Det bedste fiskeri forekommer på steder, hvor aborren naturligt har kendskab til rejer. Køge havn, Ishøj, St. Vejle å og Nakskov er de klassiske steder, hvor metoden er anerkendt og afprøvet, men fiskeri med rejer er også supergodt i fiskevande, hvor rejerne ikke naturligt lever.
Aborrerne elsker fjordrejer, der i perioder kan udfiske alle andre agn.
I Randers Fjord lever der ikke fjordrejer, men det afholder ikke aborrerne fra at betragte fjordrejer, som en lækkerbisken. Min største aborre på reje er fra Randers Fjord – er således en solid aborre på 1750 gram og 46 centimeter.
Flere ture hertil har givet mig et næsten uvirkeligt antal aborrer. Jeg har sågar forsøgt mig med levende rejer i små ferske vandhuller og her var aborrerne også vilde med dem, selvom de garanteret aldrig har set en reje før. Eller som jeg plejer at sige: Hvis du slipper en kænguru løs på nordpolen, så skal den sgu nok blive spist af en isbjørn alligevel. Mad er mad.
FISKERI MED REJER er bedst i perioden august til marts. Resten af året er aborrerne spredt over så stort et areal, at et stabilt fiskeri kan være svært at opdrive.
Jeg har gjort mig den erfaring, at fiskeri med rejer virker bedst i stillestående vande. Det er min opfattelse, at aborren i de fleste tilfælde skal udsættes for stimuli et stykke tid, inden hug-instinktet udløses. I strømvande ser det ud til at rejen ikke altid er længe nok i hug-zonen til at hug-refleksen udløses.
Jeg har i flere artikler anbefalet det tidlige morgenfiskeri, som det absolut bedste, men mht. levende rejer, så har fiskeriet mange gange været helt stabilt hele dagen. Nogen gange har jeg oplevet, at fiskeriet med rejer først gik i gang, når solen stod højt på himlen. Og det er jo sådant set meget rart, at du ikke altid behøver at stå op før fanden får sko på – for at få et underholdende aborrefiskeri.
Med en rigtig rejehæv som denne, er det let at få rejerne ud af tangbuskene.
METODEN ER SIMPEL. Rejen kroges i et af de yderste led, så den bevarer sin evne til at svømme. Skift reje, når den ikke længere er livlig.
Rigget er lige så simpelt. Rejen fiskes under et glideflåd med en belastning, der gør, at aborren ikke mærker modstand, når den hugger. Jeg bruger et lille flåd af gennemløbstypen. Flåddybden justeres af en flådstopper, og jeg starter typisk 1,5 meter under overfladen. Krogtafsen er 0,20 floucarbon og fiskes bedst med en Kamasan B983 krog str. 6. Krogen kan måske virke lidt stor, men aborrerne ser ud til at være ligeglade.
En str. 6 krog er nemmere at afkroge ved C&R fiskeri, hvilket jeg mener er vigtigt, hvis vi vil bevare et spændende fiskeri efter de store aborrer. Hvis du gerne vil have lidt fisk med hjem til panden, så vil jeg anbefale, at du tager et par stykker med hjem på 400-500 gram. De er af den bedste spisekvalitet og vil ikke påvirke aborrebestanden i væsentligt grad.
FRA BÅD foretrækker jeg relativt korte stænger på 7-8 fod med et lille fastspolehjul med 0,24 nylon line. Nylon linen afbøder de hårde rusk på kort afstand, som ellers kunne resultere i mistede fisk. Fra land bruger jeg gerne 10-12 fods stænger, som giver en større fleksibilitet med forøget kastelænge. Stangvalget er ikke så kritisk, så langt de fleste »lette« stænger er egnede. »Match the catch«
Rejerne opbevares i en spand med vand fra det sted de er fanget – og det er vigtigt at huske iltpumpen, hvis de skal kunne overleve mere end et par timer.
SELVE FISKERIET. Når først aborrerne er i stødet, så tages rejerne ret aggressivt. Det virker som om, at aborrerne påvirker hinanden – måske pga. fødekonkurrencen. Hvis fiskeriet går i stå, så flyt til et nyt område. Der skal gives modhug med det samme, da rejerne for det meste sluges hårdt og genudsætning umuligøres. Jeg vil anbefale en krogløser af denne disgorger-typen type. Den fanger modhagen godt og selv dybt krogede fisk kan i mange tilfælde genudsættes.
Du skal forvente fangst af både store og små aborrer, da rejerne desværre ikke sorterer i størrelsen.
I HAVNENE kan det være givtigt at fiske tæt på både, bolværk og broer, hvor du typisk også fanger aborrer på andre årstider. Du vil blive overrasket over, hvor mange aborrer, der faktisk opholder sig der, hvor du troede, at der var fisketomt efter at have kastet området igennem med spinner…
På spinner eller jig får du typisk enkelte fisk, hvorefter fiskeriet går i stå. Men på levende rejer bliver hugperioden bare ved og ved. Jeg er derfor blevet afhængig af aborrefiskeri med levende rejer- efter at have konstateret, hvor effektivt og underholdende det er. Det er jeg sikker på, at du også bliver – hvis du prøver det.
SÅDAN FANGES REJERNE. Normalt bruges enten fjordrejer eller hesterejer. Til aborrefiskeri har jeg ikke mærket forskel på disse to arter, der fisker nogenlunde lige suverænt.
Fjordrejer stryges bedst i ålegræs. I starten brugte jeg et ombygget fangstnet med små masker og forstærket forkant. Det virkede fint, men et ordentligt reje-strygenet, som det på billedet, fanger altså bare flere rejer på kortere tid. Rejenettet køres hurtigt igennem ålegræsset. Jo hurtigere, man kan presse nettet gennem tangen, jo flere og jo større rejer fanger du. Rejerne kan faktisk svømme ret hurtigt – specielt de store eksemplarer.
Med en discorger som denne kan du let og ubesværet afkroge aborren – også selv om den har slugt rejen dybt.
Rejerne kan også stryges i blæretang. Det er en smule mere besværligt, men ikke umuligt. Her stødes nettet ind i tangen for at få rejerne ud af busken. Store klaser med blæretang kan med fordel rystes nede i nettet for at få rejerne fri.
Nogen mener, at strygning af rejer er bedst, når det er mørkt, da rejer er nataktive, men jeg har dog altid fanget mine i dagslys. Ved havne hvor bolværket er lavet af træ er det muligt at fange rejer langs med bolværket med et net på et langt skaft. Hvis du lyser ned i vandet kan du tydeligt se rejerne, da deres øjne sender lyset tilbage.
Hesterejer lever på den åbne sandbund. Her ligger de nedgravet. Rejenettet stødes i bunden, samtidigt med at du kører hen over sandbunden. Hesterejerne er sædvanligvis mindre, så der må sorteres en del fra. Men selv meget små rejer kan med fordel anvendes. Jeg har fisket med flere små rejer på samme krog med et udemærket resultat.
SÅDAN OPBEVARES REJERNE. Rejerne opbevares i en spand med saltvand, og der iltes med en luftpumpe. Rejerne trives bedst i den type saltvand, som de er fanget i. Jeg har prøvet at fremstille »kunstigt« saltvand ved at blande postevand med almindeligt salt, men selvom jeg har prøvet flere gange med forskelligt saltindhold svarende til havvand, så har det altid resulteret i døde rejer.
Rejerne plumrer hurtigt vandet til og derfor skal vandet skiftes hver anden dag. Døde rejer sorteres fra. Jeg plejer at have et par ekstra spande med til kysten, som jeg fylder med havvand, samtidigt med at jeg fanger rejerne. Hvis du skifter vand ofte, så er det faktisk ikke særligt svært at holde rejerne i live – selv ikke om sommeren.
Held og lykke med det stærkt vanedannende fiskeri.
