JØRGEN SKÅRUP har brugt efteråret på en del satsninger efter den helt store specimen aborre. Metoden har været stationært fiskeri med død agn. En lidt overset metode, når det gælder de helt store aborrer, fortæller Jørgen. – På en af disse ture til en midtkysk vand gik det lidt op af bakke, da det regnede af pommern til. Så forhåbningerne var ikke store, da en af bidmelderne ved 8 tiden pludselig gav en solid hyletone. Jeg gav modhug med det samme og på vægten i modhugget – kunne jeg mærke, at det var en god aborre, der havde taget den døde halve agnskalle. Den kæmpede med tunge rusk, så jeg var spændt på om det endelig var den helt store aborre. Da jeg skulle til at landede den – var jeg klar over, at det helt sikkert var en ny PR. Men var den også over de magiske 2 kilo. ? Vægten faldt i ro ved 2.110 gr. Det var en utrolig fornemmelse – endeligt at have landet en af de HELT store aborrer. En lille krigsdans i silende regnvejr blev det også til, slutter Jørgen.