karpeUnder navnet ”Danish Carp Challange” afholder foreningen Danske Karpefiskere for tredje gang de åbne danske mesterskaber i karpefiskeri.

Mesterskaberne afvikles over 6 indledende runder, hvorfra de 2 bedste hold i hver afdeling kvalificerer sig til semifinalerne. De indledende runder fiskes den 23.-25. maj samt den 30. maj-1. juni i hhv. Viborg Søerne, Jels Søerne og Sorø Sø.

Semifinalerne afvikles den 20.-22. juni i hhv. Viborg Søerne og Pedersborg Sø i Sorø. De to bedste hold fra hver af semifinalerne kvalificerer sig til finalen, der afvikles fra den 4.-6. juli i Langesø på Fyn.

Vinderne af mesterskaberne kvalificerer sig til deltagelse i de uofficielle verdensmesterskaber i karpefiskeri – ”World Carp Classic”, der afvikles fra den 29. september til den 4. oktober i italienske Lake Bolsena.


Udover deltagelsen er der en lang række præmier til deltagerne. Sammenlagt bliver det til præmier til den værdi af over 100.000 kr.

Alle kan deltage i mesterskaberne, hvor der fiske i hold med 2 fiskere på hvert hold. Det eneste krav er, at man er i besiddelse af det statslige fisketegn.

Formanden for Danske Karpefiskere, Michel Seide, udtaler: ”Afviklingen af mesterskaberne og ikke mindst de flotte præmier til deltagerne, er kun mulig fordi vi har en meget stærk hovedsponsor i Bait’N’Gear i Randers, som både økonomisk og organisatorisk har været uvurderlige for os i tilrettelæggelsen af mesterskaberne. Samtidig har vi også fået tilsagn om sponsorater fra Ace, Dynamite Baits, Northern Baits og Shimano. Det gør det at denne udgave af ”Danish Carp Challange” bliver den største og mest ambitiøse nogensinde.”

Alle interesserede er meget velkomne ved søerne under mesterskaberne.
For yderligere oplysnings henvises til hjemmesiderne www.danskekarpefiskere.dk og www.baitngear.dk samt formanden for Danske Karpefiskere, Michael Seide, tlf. 21 49 18 68.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This