Roy Nesset, der har fisket laks i halvtreds år, har i går landet årets største laks i Namsen, som også er den største laks fra den ikoniske norske lakseelv i flere år.  – Jeg var netop ankommet til Grong Gård Gjestegård og havde blot fisket i harlingbåden knapt to timer på Nedre Grong, da jeg fik monsterhugget. Der var blot fem minutter tilbage af mine to timer i båden, da min Tømmerhugger wobler (nedenfor) blev taget dernede i dybet. Til at starte med troede jeg ikke, at det var en specielt stor fisk, da den kom hurtigt med ind. Jeg bad derfor om at blive sat i land, så jeg kunne fighte fisken derfra. Pludselig var det dog som om, at den sad fast ude i midten af strømmen, så det endte med, at jeg kom ombord på harlingbåden igen.

– Efter en del tovtrækkeri begyndte den at bevæge sig – og efter noget tid tog den et udløb 2-300 meter nedstrøms til et andet beat, hvor vi fik lov til at gå i land for at lande laksen. Den fightede hårdt inde foran, men til sidst gik storlaksen i nettet. Til at starte med havde vi gættet på 15-17 kilo, men det viste sig, at den kæmpestore laks var 22,5 kilo og 122 centimeter. Fighten tog 45 minutter.

 

Friluftsland

 

Det var på denne wobler at Roy Nesset landede sin fantastiskestorlaks fra Grong Gård ved Namsen i Norge.

Det var på denne wobler, at Roy Nesset landede sin fantastiske storlaks fra Grong Gård ved Namsen i Norge.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This