Dette er traileren til en skøn fortælling om laks og laksefiskeri.

Sasha Savic har selv hovedrollen i en film, der berører emner som alle laksefiskere kender: Hvorfor er vi villige til at rejse til verdens ende for at fighte disse sølvblanke fisk? Hvad er det med den fisk, der kan få os til fuldstændigt at glemme den øvrige verden. Filmen starter i New York City hvor Sasha har sin daglige færden, men snart efter er man med ham på en fantastisk lakserejse der bringer ham til steder som den rå Yokanga i Rusland, til Grand Cascapedia i Canada og slutter af i maleriske Alta i den norske Finnmark. En rejse som mange af os kun kan drømme om!

Undervejs på Sasha’s rejse møder vi mange interessante og engagerede laksefiskere, der er villige til at gå længere end de fleste for at bevare den oprindelige vilde atlanterhavslaks. Sasha ønsker med denne film, at alle laksefiskere skal tænke over, hvad de kan gøre for at hjælpe den vilde laks; ikke kun rejse til Norge en gang om året og så nyde det, men også tænke over hvad der har gjort, at vi kan nyde dette fiskeri, samt overveje hvordan man kan bidrage til at de kommende generationer også vil kunne opleve dette fiskeri.

Selve filmen varer over en time og kan bestilles hos iSellTackle her.

Alt overskud fra filmen går til NAtional Atlantic Salmon Fund www.nasfworldwide.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This