Her i weekenden blev den tredje og sidste afdeling af CFC Karpefestival afholdt ved Lammerfjordskanelerne på Odsherred i Sjælland.
– Det var et fiskeri under svære betingelser med både blæst og regn, men det holdt ikke Jacob FL tilbage, fortæller arrangøren gennem mange år – Claus Foss. – Han var ganske suveræn og vandt begge kategorier med en spejlkarpe på 10,4 kg, og med hele fem karper i alt vandt han også konkurrencen for flest karper. Jakob er dog heller ikke Hr. Hvem som helst, idet han også tidligere vundet en karpe festival – og med sin sejr i begge kategorier meldte han sig ind i en lille eksklusiv klub af kun to fiskere, der kan kalde sig dobbelt CFC Champ – godt gået.
To andre unge karpefiskere kom også på tavlen, nemlig to lokale drenge fra fiskeklubben OSF junior, der kæmpede hele weekenden og fangede en karpe hver.
Datoer og mere info for den næste CFC Karpe Festival finder du på KMT Facebook.
Læs mere om sponsoren CFC Bait her – og tjek deres fede pellets, flavours og boilies på CFC Baits hjemmeside her.

CFC Bait Karpefestival i Lammefjordskanalerne 2026.










