Svenske SLU kører lige som danske DTU Aqua et tunmærkningsprojekt, hvor de samler data for at give de bedst mulige data på hvordan det går med de mange blåfinnede tun, der hvert år trækker ind i Skagerrak, Kattegat og Øresund.

I dag startede svenskerne deres mærkning. Allerede omkring frokost havde de mærket samt genudsat 7 tun, hvilket er nogenlunde det samme, som det de danske tunfiskere har fanget ved Læsø siden i lørdags. – Den største fisk fanget i dag i Øresund var 286 cm anslået til cirka 375 kilo, fortæller Tomas Brodin, der leder det svenske projekt. – Som danskerne fisker de fleste svenskere med balloner med makreller under som agn, men en af de svenske både har trollet med tiarmede blæksprutter som agn – og de har faktisk fanget den ene af de tun, som er mærket i Øresund her i dag. Der er 29 svenske bådteams med i tunfiskeriet på Øresund, og de fisker indtil lørdag den 5. september.

På Læsø går det meget langsomt med fiskeriet, hvor de som nævnt ovenfor er oppe på cirka 7 mærkede og næsten lige så mange mistede under fighten, forlyder det. Den næststørste danskmærkede tun skulle indtil videre være 290 cm. Læs mere om den støste 294 cm fisk og starten på det danske tunfiskeri i 2026. ved Læsø her.

Læs om status på resultaterne i 2024 i denne artikel: “819 tun senere – hvad har DTU Aqua fundet ud af?”

Du kan følge med i tunbådendes positioner på Vesselfinder her.

Læs om tunfiskeriets historie i Danmark i denne fantastiske artikel af Per Ekstrøm.

Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.

Tjek DTU Aquas egen info om tunfiskeiet i 2026 her.

Fiskeriet efter tun er desværre ikke et fiskeri, der er åbent for alle, men de kan ses i massevis på tunsafarier med fx Spar Lystfiskeri fra fx Helsingør, hvilket du kan booke her. Se en video om tunsafarierne her. 

På tunsafarierne går det forrygende. Fotos i denne nyhed er taget i formiddags under en fantastisk tunsafari med Spar Lystfiskeri på det gode skib Skipper, hvor vi så mindst 50 tun på halvanden time – inklusiv en del ret tæt på båden. Bemærk hornfisken der undslipper tunens gab og sels ved flanken af tunen.

 

Trolling med tiarmet blæksprutte gav en af dagens 7 mærkede tun til SLU.

Trolling med tiarmet blæksprutte gav en af dagens 7 mærkede tun til SLU. Her ligger en af de svenske tunbåde næste lige ud for det ikoniske slot Sofiero nord for Helsingborg.

 

Daiwa Open 2025
    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This