Selv i spejlblankt vand kan det lade sig gøre at overliste havørrederne med flue. Her ses Michael Jørgensen i færd med at lande en fin
blankfisk.
Kystfluefiskeriet efter havørred skal være let og lige til. Det kræver hverken det nyeste og dyreste grej, eller de smukkeste fluer af de mest eksotiske materialer. Læs videre og få Steen Larsens bud på en god start på kystfluefiskeriet.
AF STEEN LARSEN
HAVØRREDEN er opportunist. Den vælger ikke den flotte leopardbund, og den vælger ikke spidsen af revet, bare fordi vi i vores fantasi synes, at den skal stå der. Når man første gang står på kysten med en fluestang, er det uundgåeligt at føle sig fuldkomment fortabt, i sin søgen efter sølv. Havet er så stort, og man kaster så kort. Men – fortvivl ikke for havørreden vælger med maven og lader sjældent et måltid svømme forbi.
En stille solnedgang nydes, efter en lang dag ved vandet.
Dyrt grej giver ikke flere havørreder
Som nybegynder er der slet ingen grund til at vælge en dyr stang, for det giver ikke øgede chancer for at fange havørreder. Og en nybegynder vil i alle tilfælde have mere glæde af et kystfluekursus end en dyr fluestang. Det er dog en fordel at købe en 4-delt fluestang, da den er lettere at transportere. Da jeg for mange år siden begyndte med kystflue, var standardflueudrustningen på kysten en 9 fods klasse 8. I dag vil mange nok hævde, at en 9 fods klasse 6 er mere rigtigt. Med andre ord så vil man fange havørreder ligegyldigt, hvilken stang, man vælger. Personligt mener jeg, at jeg får flere muligheder med en tungere stang og mine argumenter er længere kast med færre blindkast, lidt mere kraft når det blæser og at det bliver lettere at kaste med større fluer.
Fordelene ved det lettere grej er mere finlir – hvilket jeg oversæt[1]ter til pænere kast, finere præsentationer og mere fornøjelse i udtrætningen af en havørred. Vælg derfor en klasse 8, hvis du også gerne vil kunne fiske gedde og laks i en mindre elv med samme grej eller vælg lettere grej, hvis Put & Take og bækørreder i åen er en del af dine drømme. Det kan godt være, at du begynder din fluefiske-karriere med en WF-line, men med stor sandsynlighed vil du ende med et skydehovedsystem – i hvert fald når det gælder kystfluefiskeri. Alligevel er det ikke forkert at vælge en WF som første line. Mange begyndere får tomme øjne, når snakken går på skydehovedsystemer, skydehovedlængder, runningline og loop til loop samlinger. Er du i tvivl, så køb en WF til at starte med.
En flot havørred på omtrent to kilo sikkert på land. Selvom det ikke er let kan det fint lade sig gøre at fange sådanne fisk på flue.
Fluelinen til kystørred
Det mest almindelige lineklassificeringssystem er AFTM systemet, hvor man læser det nummer, som står på stangen, og så køber en line med samme nummer. Som regel passer tingene rimeligt sammen i praksis, men hvis du er i tvivl, så køb stang og line samme sted og helst i en butik, hvor de kender det grej, de sælger, og kan rådgive dig kvalificeret.
Vælger du et skydehovedsystem, skal du udover skydehovedet have en skydeline – også kaldet runningline. Det er den del, som flyver gennem luften, når kastet er afgivet. Der er meget at vælge imellem lige fra coatede og flydende til ovale. Den billigste løsning er 40-50 meter 0,45 nylonline, men det kan for nogle være lettere at starte med en coatet skydeline.
Forfang og bagline til havørred på kysten
Forbindelsen mellem flueline og flue udgøres af et forfang, som i reglen ikke bør være kortere end 9 fod. Det er tykkere oppe mod fluelinen og tyndere ude ved fluen. For enden af forfanget ud mod fluen, bindes et stykke nylon eller fluorocarbon – også kaldet tippet. Dette forlænger forfangets levetid, da det kan skiftes, når det er slidt, eller man har skiftet fluer tilpas mange gange. Tippet fås i alle tykkelser, men det mest almindelige på kysten er mellem 0,23-0,28 mm. Bind en meter på og skift den, når der er for mange vindknuder eller når den første halve meter er væk.
Baglinen er den del, der sidder inderst på fluehjulet, og dens funktion er at give fisken noget at løbe med, skulle man være så heldig at kroge en fisk, der stikker længere væk end ens flueline er lang. Det er desværre yderst sjældent, man får baglinen at se langs de danske kyster, men de fleste kystfiskere har alligevel 100 meters bagline på hjulet – man ved jo aldrig. Selve fluehjulet behøver ikke at være noget særligt. For 500 kroner får man et fluehjul, som man kan have glæde af i mange år.
De sidste sekunder af fighten er ofte de mest kritiske. Tungen skal holdes lige i munden.
Hvilke fluer er gode til havørred på kysten?
En god kystflue er den, som du placerer foran havørredens mund. Et godt fluemønster er et, som kan tåle et par dårlige kast og komme i kontakt med mere end én havørredmund. Først derefter er der fornuft i at tale om, hvordan fluen skal se ud. I en god kystflueæske bør der være 6-8 forskellige mønstre. De skal have forskellige farve, facon, størrelse og bevægelsesmønster. Ideelt så har man også gerne seks af hver.
Vadeudstyr til kystfluefiskeri
Vaders er de fleste steder et must for at dyrke kystfluefiskeri. Og jeg vil anbefale, at man starter med et par åndbare. Under dem skal man have et til flere isolerende lag. Man er desværre bedst tjent med at have to par åndbare vaders, for huller og lækager opstår ofte, og skal de sendes til reparation, er backup nødvendigt. Vaderstøvlerne skal helst være sådan, at man kan regulere lidt med antallet af sokker, og stadig sidde godt.
En vadejakken ud over vadernes er endnu et must. Husk at den skal sidde ordentligt både sommer og vinter. Test i butikken – check at ærmelængden er i orden, og at hætten er rigeligt stor til, at der både er plads til hue og hat, uden at skuldrene løfter sig. Desuden har kystfluefiskeren en lineklipper, en krogudløser, et målebånd, et fangstnet, ekstra forfang og tippetmateriale, solbriller, en kroghvæsser, fisketegn og en vandtæt pose til mobiltelefonen. Mange har også en linekurv, en vadestav, en vandtæt rygsæk samt en ekstra fluestang, hvis uheldet skulle være ude.
Når havørreden er landet, skal den hurtigt og humant aflives. Hvis da ikke man vælger at genudsætte den.
Giv ikke op med kystfluegrejet
Øvelse gør mester, og har man ikke kastet med flue før, kræver det lidt øvelse. Vælg en plads med vinden ind diagonalt bagfra venstre (hvis du er højrehåndet), og hvor du kan vade så langt ud, at dine bagkast ikke rammer stranden bagved. Kik på kastevideoer på fx youtube, så du får en idé om, hvad et fluekast er. Men endnu bedre er det at tage et kastekursus – enten gennem en forretning eller i den lokale lystfiskerforening. Man kan på en weekend i kyndige hænder komme rimeligt langt. Den lokale sportsfiskerforening er også det perfekte sted at fiskeviden, fiskekammerater, fisketure, fluebinding mm.
Havørred – hvornår?
Der er havørred ved de danske kyster året rundt, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder bliver fanget i marts-april og september-oktober. I de måneder er der almindeligvis tale om dagfiskeri. Natfiskeri er ikke at anbefale til nye kystfluefiskere – selvfølgelig kan man altid fiske ind i mørket, så længe det går – men når man ikke kan se sin line, bliver det meget vanskeligere at kaste.
Med 7314 kilometer dansk kystlinje kan det virke uoverskueligt, men »heldigvis« er langt det meste ikke særligt interessant for hverken havørreden eller lystfiskeren. Derfor skal man som ny kystfluefisker finde en guidebog eller en hjemmesider, hvor kystpladserne er beskrevet. Grejbutikken er også et glimrende sted at søge information om lokale kystpladser. Når man ved, at »XXX« stranden er attraktiv nu, er man nået et godt stykke af vejen. Men den reelle pladsinformation om, hvor pladsen begynder, og hvor den slutter, kan man oftest ikke læse på nettet eller få peget ud i grejbutikken. Men kører man derud i weekenden, er det let at se, præcis hvor de andre fiskere lægger deres indsats.
Som kystfluefisker er man meget afhængig af vinden. For meget vind kan være et problem, men det kan for lidt bestemt også! Derfor er et grundigt tjek af www.dmi.dk eller den norske yr.no, indenman planlægger en fisketur, vigtigt. Erfaring er meget lokal, og derfor er det vigtigt, at man finder en håndfuld pladser, som man lærer at kende under forskellige forhold og forskellige årstider. Det værste, en ny kystfluefisker kan gøre, er at fiske nye pladser på hver fisketur. Men fisk gerne 2-3 af dine udvalgte pladser på en hel fiskedag.
Og så skal du bare lige lokke havørrederne til at hugge
Når kastet fungerer, og fluen lander perfekt, er det på tide at tænke over hvordan man lokker en havørred til at tage fluen. Her er en opmuntring. Du kan næsten ikke gøre noget forkert! Passerer din flue forbi en havørred, kan den næsten ikke fiskes for hurtigt eller for langsomt. Fordelen ved at fiske hurtigt er, som jeg ser det, at man på en fiskedag kan dække mere vand – især hvis man husker at flytte sig mellem hvert kast.
Hvis jeg fisker et hotspot, fisker jeg tæt, og er det en mere åben søgning, går jeg gerne 5-10 meter mellem hvert kast. Ofte vil man fiske hurtigere med en større fiskeimitation, end man gør med en lille reje. Og man vil også bruge længere indtag med pauser med en fiskeimitation. Men havørreder er som sagt meget tolerante.
