Forholdene var ikke for gode den 11. august – i hvert tilfælde til fiskeri. Dejlig sommer og få fisk. Men noget kom der dog på krogene til småbådstræffet i Vive.KLOKKEN 07.00 den 11. august var alle både sat i vandet, og der var kaldt samling med morgenkaffe, rundstykker og medbragt kaffe. Rigtig hyggelig start på en fisketur, fortæller Bent Gadegaard og John Jensen.

Udenfor Vive havn blev stængerne sat – nu skal der dørges havørreder, de nyindkøbte sideplanner blev søsat.

– Fiskeriet med sideplanner, der trækker 30 meter ud kræver overblik i farvand med mange bøjer til ålefiskeri. Det er ikke altid nemt at overholde de lovbefalede 75 meter til faststående fiskeredskaber. Men vi prøvede, fortæller Bent og John.

Som tiden gik – og solen stod og bagte fra en skyfri himmel – var det lidt småt med fangsterne og klokken nærmede sig 14 00, hvor der var indvejning og præmieoverrækkelse.

Resultatet af dagens træf var:

– Første præmie- John Jensen, havørred 1,3 kilo

– Anden præmie- Carl Åge Christiansen, havørred 1,25 kilo

– Tredje præmie- Simon Madsen hornfisk 0,345 kilo

Derudover fik flere deltagere mindre hornfisk.

Alt i alt en dejlig dag på vandet sammen med ligesindede mennesker med en interesse for natur, fiskeri, og socialt samvær.

    Geddefeber

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This