Det var med bundmedet sild, at Henrik overlistede denne flotte diamantstør.POPPELSØEN I BALLERUP fik sidste sommer udsat en større mængde stør, og fiskeriet efter de stærke fightere er blevet meget populært.

Henrik Carl fra Brønshøj er en af dem, der har fisket efter stør med stor succes, og han har været ivrig for at finde ud af, om støre er lige så aktive om vinteren, som de var i sommer og i efteråret.

Lørdag den 18. februar tog han derfor på isfiskeri efter stør. Det var en succes. På et par timer landede han tre diamantstøre og desuden en regnbueørred.

Fiskene huggede på bundfiskede sildestykker på let isfiskegrej.

Henrik fortæller, at fiskene fightede noget mere sløvt i det kolde vand end om sommeren, men ikke desto mindre knækkede den ene af stør den spinkle isfiskestang under et udløb.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This