Dette var den eneste store aborre, som Mads og hans far tog den dag, men flot var den. 1,03 kilo med en længde på 40 centimeter. FØRST VAR DET MADS fra Hedehusene der tog en aborre over kiloet – og nu er Mads fra Charlottenlund også kommet med på den vogn. Han kan det der med aborrerne i St. Vejle Å.
Den 30. oktober var Mads Bjørn Andersen sammen med sin far taget en tur til vandet for at prøve lykken, eller som han selv udtrykker det:
– Vi var endnu en gang taget til vores favorit aborre sted – St. Vejle å. Vi skulle teste nogle nye jigs, som min Far havde købt. I første kast fangede jeg en flot aborre på 1,03 kilo, som jeg landede efter en hård fight.
Og til dem der vil vide det – så var det en Soft 4play jigs fra Savage Gear, der var monteret for enden af linen – tilsyneladende en agn som denne aborre ikke kunne stå for.