Vælg en side

BLIVER PENGENE BRUGT RIGTIGT?

Danske lystfiskere betaler hvert år over 10 millioner til forsknings- og formidlingsprojekter som udføres af DTU Aqua, for Fisketegnsmidlerne, men spørgsmålet er: Forvaltes pengene rimeligt – og får vi nok for pengene? DTU Aqua sidder som den eneste faglige rådgiver i §7 udvalget, der forvalter Fisketegnsmidlerne – som automatisk bliver tildelt til dem selv – tilsyneladende uden nogen forholder sig kritisk til, om det kunne have været gjort billigere eller bedre. Det siger næsten sig selv, at dette potentielt set kan føre til en situation, hvor man risikerer at betale alt for meget for alt for lidt. Eller sagt på en anden måde – at vi sandsynligvis vil kunne få meget mere natur, renere vande og flere fisk for pengene – ved at sørge for, at samtlige projekter kommer i udbud, så de fås til den skarpest mulige pris. For at undersøge og eksemplificere den potentielle prisforskel på et projekt udført til priser på et frit marked – med priser givet på et projekt, der ikke er udsat for konkurrence – har vi som eksempel valgt at undersøge regnskaberne for et enkelt DTU Aqua projekt – nemlig ”Søhåndbogen”. Formålet med dette projekt har været at skabe en digitalt baseret håndbog, der skal rådgive om, hvordan vi kan forbedre miljø og fiskebestandene i vores søer. I kølvandet er der opstået en del småprojekter, der som hovedprojektet alle er gode initiativer. Spørgsmålet er bare – kunne det have været gjort bedre og billigere, hvis det havde været i udbud? Fisk & Fri har siden efteråret 2018 stillet både DTU Aqua, Fiskeristyrelsen og §7 udvalgets daværende formand en lang række spørgsmål om ”Søhåndbogen” med henblik på en artikel om emnet. Desværre er vi blevet mødt med en mur af tavshed, samt udeblevne eller undvigende svar. I kølvandet på dette, har vi søgt flere aktindsigter, hvor svarerene fra DTU Aqua, desværre ikke rigtig kaster lys over, hvordan et så lille projekt som ”Søhåndbogen” kan have kostet så meget. I den nævnte periode har DTU Aqua brugt knapt 3.8 millioner kroner fra Fiskeplejemidlerne betalt af os lystfiskere på projektet. Men – når man gennemgår det udførte arbejde, og med hjælp fra eksperter vurderer, hvad arbejdet reelt set bør have kostet, ser det umiddelbart ud til, at det udførte arbejde i perioden 2011-2015 maksimalt bør have kostet et beløb, der ligger meget langt under det beløb fisketegnsløserne har betalt til DTU Aqua. Vi har i vores research fokuseret på perioden 2011-2015, hvor projektets indhold var klart defineret – og efter at have gennemgået regnskabet, er vi ikke i tvivl: Hvis ikke DTU Aqua ønsker at offentliggøre flere detaljer om regnskabet, som stiller sagen i et andet og nyt lys, så bør §7 udvalget gennemgå sagen grundigt og stille spørgsmålet: Kan det tænkes, at projektet har kostet betydeligt mere, end hvad man kan og bør forvente af en så lille og relativt afgrænset arbejdsopgave – eller har DTU Aqua har givet lystfiskerne fuld valuta for pengene? For at få afklaret det bør de danske lystfiskere, §7 udvalget og politikerne kræve, at DTU Aqua offentligt fremlægger samtlige detaljer og poster for alle del projekter under ”Søhåndbogen” herunder både timeregnskab, specifikke omkostninger og diverse drifts udgifter – samt fremlægge alle bilag i projektet, så man har mulighed for at forholde sig til, hvorvidt den betalte pris står mål med det udførte arbejde. Det udførte arbejde i projektet fra 2011-15 består ifølge DTU Aquas egne status rapporter fra www.fiskeristyrelsen.dk af følgende otte hovedpunkter: 1) Planlægning og produktion af tekst til Søhåndbogen, som kan ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer 2) Produktion af den videnskabelige publikation ”Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population.”, der skrevet af Tenuis Jansen, Robert Arlinghaus, Thomas Damm Als og Christian Skov. 3) Øvrige artikler mm under søhåndbogen, som ikke er publiceret på https://www.fiskepleje.dk/Soeer 4) Indsamling og/eller digitalisering af de første par hundrede rapporter til sø-databasen ”Vidensbanken” i 2012-13, der kan ses på https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken. Fra og med 2014 blev digitalisering af resterende rapporter og fotos betalt med 346.480 kroner af 15 Junifonden. 5) Etablering af database til ”Vidensbanken” i 2013. 6) Indledende research og forhandling med IT-firma om produktion af ”Fangstjournalen”, der efterfølgende i 2014 blev til et selvstændigt projekt med selvstændig økonomi. 7) Etablering af et mindre netværk med ”Vandmiljøagenter”, produktion af en video til opmåling af sigtedybder – samt indledende arbejde til en database til indrapportering af vandmiljøagenternes sigtedybdemålinger. 8) Syntese om udviklingen i forvaltning af geddefiskeriet, Lillehammer 2015 At gennemgå disse punkter er omfattende. Vi vil derfor som nævnt publicere baggrunden for vores prisestimater løbende over det næste stykke tid i ovennævnte rækkefølge, hvor vi gennemgår økonomien for del 1-8 af projektet – samt stiller DTU Aqua spørgsmål til de enkelte delprojekter. Herefter vil vi runde artikelserien af med en række afsluttende spørgsmål til det samlede regnskab for Søhåndbogen – og bede DTU Aqua om at forklare, hvordan et så tilsyneladende begrænset stykke arbejde som projekterne under Søhåndbogen – kan have kostet så meget. På trods af Fisk & Fris gentagne spørgsmål til regnskabet for Søhåndbogen, har DTU Aqua som sagt stadig ikke ønsket at offentligøre alle detaljer for, hvordan man er kommet frem til det opgivne forbrug på næsten 3,8 millioner kroner. Så – følg med, når Fisk & Fri i den kommende tid endnu en gang stiller spørgsmål til DTU Aqua om regnskabet for ”Søhåndbogen” – og bland dig gerne i debatten om brugen af fisketegnsmidlerne på Fisk & fris facebook.