Om kort tid åbner tilmeldingen til dette års DM i Fladfisk, som foregår i dagene 13.-14. september 2014.
DM i Fladfisk er et stævne i udvikling med stigende tilmeldingsantal hvert år, og vi har i dette forår oplevet en endnu større interesse, vi udsender derfor dette nyhedsbrev til vores tidligere deltagere for at give jer mulighed for at komme først til mølle, når tilmeldingen åbner.
– Fiskeriet ud for Onsevig ser ud til at blive rigtig godt i år, vi oplever at fiskeri fra molen i Onsevig har indbragt aborre, torsk, ørreder og hornfisk indenfor få timer, det er ikke dårligt, skriver DM i Fladfisk i deres nyhedsbrev. – Fladfiskeriet er også startet godt, hvor der allerede nu er gode fangster i bæltet og oveni købet med fin tykkelse på fladfiskene.
Læs mere på www.onsevighavn.dk