Weekenden den 20.-22. september blev en weekend jeg nok aldrig vil glemme, fortæller Klaus Vestergaard og fortsætter. – Siden 2002 har jeg fisket Mörrumsåen minimum en weekend hvert år i september. Årsagen til at det altid har været septemberture, har primært været jagten på “Höstöring”, som er store smukke havørreder, der trækker op i åen for at gyde.

Jeg har på mine mange Mörrumture naturligvis også jagtet og fanget laks, men det har ofte været midt på dagen, hvor havørrederne har været for svære at overliste. Mit primære fiskeri har derfor altid været koncentreret morgen og aften.

Det var også netop tidligt om morgenen lørdag den 21. september, at jeg søvndrukkent stod klar ved åen sammen med tre andre fisketosser. To af disse, Frederik Hansen og Jacob Rønnow, var først ankommet til Mörrum lidt i fire om morgenen, da Frederik kom direkte fra en ferie på Kos.

At de begge var stået op før kl. 6 og nu var klar var lidt af en bedrift. De øvrige fem fra vort fiskeslæng havde valgt at tage den mere med ro og støde til os andre op ad formiddagen. Det skulle de komme til at fortryde!

Den første time gik uden kontakter, men vi så flere markeringer i overfladen og enkelte store plask afslørede, at der også var større fisk på strækket. Jeg fortsatte koncentreret mit fiskeri med spinneren henover de oplagte pladser, heriblandt et spot, som jeg hjemmefra havde fået udpeget af Phillipe-Albert Hesselmann, som også har skrevet flere artikler til bl.a. Fisk & Fri om Mörrum.

Pludselig var der hård modstand – nærmest tværstop. Et modhug fra mig blev efterfulgt af et langt udløb og slag med hovedet i overfladen langt nede af åen. Så var jeg klar over, at det var en rigtig god fisk. På dette tidspunkt vidste jeg ikke om det var en havørred eller en laks.

Sidstnævnte kæmper efter min erfaring betydeligt vildere og med spring end havørreder, der derimod oftere går dybere og mere tungt. Fighten fortsatte nogle minutter mere og med et par gode udløb, men jeg følte egentlig, at jeg havde nogenlunde kontrol over situationen.

Jacob var nu klar med mit store XL-gedde-/karpenet med gumminetpose, men var fisken også klar? Jeg tog chancen på et tidspunkt, hvor den kom nær os og Jacob fik nettet den flot i første forsøg. Det var tydeligt, at dette også havde overrasket fisken, da den, at dømme efter dens sprællen i nettet, klart havde mere i sig.

Først nu så vi, hvor stor den egentlig var og jeg troede egentlig, at der qua størrelsen og en sølvagtig fremtoning var tale om en hanlaks eller en hybrid. Vi fik den målt til 92 cm og vejet til 9,9 kg, så det var jo en drømmefisk uanset hvad. Jeg havde for et par år siden fanget en havørredhan i Mörrum på 6,9 kg og den havde været meget smuk brun og fyldt med sorte prikker og denne fisk havde ikke lige disse karakteristika. Den nye fisk havde dog en stor hale – ikke kløftet, en overkæbe, der går længere bagud end øjet samt store og markante pletter under sidelinien. Alle normale tegn på, at det var en havørred.

Ved indskrivningen ved Laksens hus senere på dagen skrev jeg først laks på som art, men efter at have snakket med de andre gutter fra slænget samt vist billeder til nogle af de lokale svenske hardcore Mörrumfiskere var der ikke tvivl, og jeg ændrede art til havørred i indskrivningsbogen.

Vildt! Det var en havørred og dermed også en af de rigtigt store. Faktisk så stor, at den på fangsttidspunktet er den største taget i Mörrum i 2013. En skælprøve blev afleveret på Sportsfiskerkontoret. Den vil senere forhåbentlig kunne endeligt bekræfte om der er tale om en havørred og om dens alder og tilvækst.

Tilbage er kun at skrive at weekenden også blev god for andre end mig. Jacob, der var med til Mörrum for første gang, oplevede et drømmefiskeri, idet han på spin lørdag fik en laks på 95 cm og en mindre laks på 60 cm. Søndag lynede han igen, idet han her snuppede en laks på 98 cm – også på spin.

Næste år er vi alle 9 naturligvis igen at finde ved Mörrum en weekend i september!

Knæk & bræk, slutter Klaus Vestergaard.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This