– Vi har lige været til Trolling Træf Bornholm 2024 i lidt over en uge med fiskeri fra de forskellige bornholmske havne, fortæller Rasmus Pedersen og Jonathan Vig fra Team Ralle. – Storlaksene lykkedes vi ikke med, men vi fik dog mindre laks i båden.

– Dagen efter træffet var slut, var det vores sidste dag på solskinsøen, og her fandt vi noget rigtig fint fiskeri. Vi valgte derfor at booke vores færge om for lige at få en dag mere, da vejrudsigten så fornuftig ud. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide. Vi sejlede ud i går og fandt hurtigt nogle laks, som vi fiskede på. Efter godt fire timers fiskeri, fik vi hug af en kæmpe ørred på en Dipsy Diver, som fiskede 135 fod efter båden med et blink – nærmere betegnet et HTB# HEX – i guld i farvevarianten G17.

– Efter omkring 20 minutters intens fight, kunne Rasmus pumpe den store havørred ind til båden, hvor Jonathan kunne nette den. Der var en del jubelråb, og vi tror ikke, at de andre tætliggende både var i tvivl om, at Team Ralle havde landet en god fisk. Efter den store ørred var kommet ind, kunne vi ikke rigtig koncentrere os om laksefiskeriet mere, og vi sejlede i havn en time efter eller sådan noget. Den grove sildeæder vejede 8,2 kilo og var 88 cm lang.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

 

Raswmus Pedersen med den flotte trollinglaks på over otte kilo.

Raswmus Pedersen med den flotte trollinglaks på over otte kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This