– Som alle de andre år var vi taget til Varde Å igen, men hvad jeg ikke vidste var, at denne premiere ikke ville blive som de andre, skriver Peter K. Jacobsen til fiskogfri.dk. – Vi havde fisket hele dagen, og var ved at ramme den tolvte time uden et nap. Der var mange folk ved åen i år, så vi endte på et stykke i Varde Å, som jeg sjældent fisker, men som er kendt for store fisk.

– Da vi kom derned, var der lidt folk, så jeg besluttede mig for at fiske det stykke, som jeg selv mener er det bedste. Efter cirka 100m nåede jeg til det punkt, hvor jeg tænkte, her skal der stå en laks. Jeg kastede, rullede jeg tre omgange på hjulet – og så fik jeg bare det vildeste hug. Straks råbte jeg til makkerne, at der var fisk, og den fulgte fint med ind til egen kant, men så tog fanden ved den. Jeg nåede lige at se den, da den stak over til anden kant. 10 kg råbte jeg til de andre. Så vendte den i overfladen og gik på fuld knald ned, så jeg så den rigtigt godt. Og så råbte jeg ”tættere på 20 end 15 kg”.

– Jeg kunne næsten ikke selv tro det. Fanden havde taget ved fisken, og den tog 80 meter på fuld skrald nedstrøms gemmen et blødt sving. Da min line nåede helt over til den anden kant, lagde jeg stangen ned og satte hånden på bremsen, og på den ene eller anden måde lykkedes det at stoppe fisken. Det var således lige på grænsen, at det lykkedes at få fisken komme opstrøms igen – lidt ad gangen. Fisken prøvede at vende flere gange, men hver gang lage jeg alt det pres på, jeg turde – og det holdt. Efter 5 minutter var laksen helt oppe ved mig igen, og den tog ikke udløb over 10 meter der efter. Den blev holdt så hårdt jeg turde, og min 12-40 grams stang flexede helt ned til korken. Lidt efter var kammeraterne klar med to net, og anden gang fisken kom ind til kanten blev den nettet både forfra og bagfra. Drømmen var blevet virkelighed. En 121cm lang dansk laks på 17kg! Fisken, som tog 7-8 minutter at fighte, huggede på en helt gul FC Downstream kondomspinner, slutter han.

Husk at du kan vide et sortiment af netop FC kondomspinnere i denne konkurrence.

 

Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This