Det er bare om at komme ud og få noget frisk luft med fiskestangen i disse Corona tider.

En af dem der har indåndet frisk kystluft i massevis her idag er Svend Riber Hougaard: – Da mig og min makker er hjemsendt fra vores skoler på grund af Corona virussen, tog vi på kysten nu, hvor vi alligevel har tiden, fortæller han. – Efter to uger uden det store fiskeri, krilrede det i fingrene for at komme ud efter noget sølvtøj.

– Aftenen før får jeg bundet nogle fluer, som jeg tænker kan gøre udslaget. Jeg vågner til kraftig vind, og de pladser der er i nærheden, som er fiskbare,er begrænset. Vi får dog udset os en plads og kommer afsted.

– Vi ankommer til pladsen, som har vinden i ryggen og er lidt lavvandet. Vi starter med at få tre fisk mellem 40 og 45 cm, og det dør lidt ud igen. Herefter vælger vi at gå til en anden plads et par timer, indtil vandet er steget. Den andet plads giver et par småfisk, og vi vælger at gå tilbage efter tre timers fiskeri på den anden plads.

– Min makker fanger hurtigt en halvmeterfisk, og jeg får fem minutter efter et knaldhårdt hug. Fisken er bomstærk og tager adskillige gange nogle meget kraftige og lange udløb. Efter en 5-minutters intens fight, overgiver den dog sig, og min makker får fisken i nettet. Fisken er 65cm+ og i rigtig god kondi, selvom den havde tegn på at have været i åen. Efter et par hurtige billeder blev den genudsat, slutter Sven.

Har du selv været ud og få lidt vind i håret med en godt resultat, så send din fangstrapport her til os på Fisk & Fri på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Grejxperten

 

    Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This