På det seneste går det rigtig godt hos team @fishingchroniclesdenmark! Drengene har lige klaret en grov overspringer i søndags, og de er allerede tilbage på banen. Denne gang var medicinen en SG Sandeel i farven ghost.

– Vores fiskedage i Påsken startede allerede i mørket, fortæller Filippo Bernardis. – Vi havde intet set eller mærket siden kl 5 om morgenen. De første timer af dagen plejer at fiske godt på denne årstid, men sådan er det bare nogle gange. Man skal kæmpe lidt mere. Jeg vidste, at vinden ville vende sig østfra og medbringe nogle bedre forhold, så det var mærkeligt, at fiskene ikke var kommet endnu. Men – måske ville de komme senere, tænkte jeg.

– Det var koldt og jeg var lige ved at dreje tilbage mod vores ting og tænde et bål til kaffe og morgenmad. Men – jeg fik lige en fornemmelse af, at jeg skulle få fisket den sidste strækning. To kast senere kom et ordentligt hug, og min SG Furion blev presset helt ned til bunden. – Nå min ven. Det er en god fisk den her, tænkte jeg. – Lad os håbe at det ikke er en falder… Fisken kom nemt tilbage mod mig efter kun et par udløb. Jeg kunne stadig ikke fornemme, hvor stor fisken var. Den kom op til overfladen, men den havde ikke vist sig rigtigt.

– Jeg tror, at jeg fik et hjertestop, da fisken kom over den klare sandbund, for den var simpelthen gigantisk! Fisken kom tæt på rimeligt hurtigt, og da den var foran stangspidsen, skete der noget. I et splitsekund stod fisken næsten stille i vandet, imens den drejede sig ud mod havet – klar til at genstarte kampen. Nej! Det kommer ikke til at ske, tænkte jeg. Jeg nåede lynhurtigt at sætte nettet under fisken, og fighten var slut! Mit livs fisk var i nettet, og jeg kunne virkelig ikke tro det. Jeg tror det vil tage et stykke tid for at slå denne PR igen. Fisken målte 76 cm og svømmer stadig langt de danske kyster.

Vi ryster stadigvæk, slutter de to gutter, som du kan følge på Instagrams @fishingchroniclesdenmark.

 

Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This